En del finder det lidt grænseoverskridende at tage initiativ til en kaffeaftale med en person, man måske ikke kender så godt – eller måske slet ikke kender, men blot har fundet på LinkedIn. Men ifølge Helle Hvilshøj vil de fleste, der rækker ud, blive mødt af imødekommenhed, og når henvendelsen er realistisk, er der gode muligheder for, at vedkommende gerne vil hjælpe og give gode råd i søgeprocessen – og endda måske vise vej til, hvem man i øvrigt kan kontakte.