”Mit business-case argument for at begrænse kønslinedanseren er, at mange ledere bruger en hel masse energi på, hvordan de skal forme deres køn. Det burde være fuldstændig ligegyldigt, for det har ikke noget med et ledelsesjob at gøre, men faktum er, at det bliver det, når vores opfattelse af, hvad en leder er, er påvirket af kønsstereotyper. Det vil derfor kun være til det bedste for organisationen, hvis normerne for, hvordan vi kan være mandlige og kvindelige ledere, udvides, således at alle kan bruge flere sider af sig selv,” siger Sara Louise Muhr.