Kommission: Danmark skal være foregangsland i etik på internettet

Det er bare ét af de tydelige eksempler på, at lovgivningen om sunde principper for ny teknologi halter bagefter. Sådan lyder det i en ny rapport fra Djøfs TechDK Kommission, der lancerer 16 anbefalinger og løsningsforslag til, hvordan Danmark løfter de etiske og moralske dilemmaer, som er fulgt med internettet.

Rapporten giver en udførlig implementeringsplan for tre af anbefalingerne:

1) Model 5-5-5. Tech-virksomheder, der har en omsætning på fx 5 milliarder i verden og 5 millioner kroner i Danmark, skal betale en skat i Danmark på 5 procent af deres danske omsætning.

2) Tracking, nej tak. Det skal være grundindstillingen på hjemmesider, i apps og browsere og dermed erstatte ineffektive, forstyrrende og misvisende cookieadvarsler, hvor brugerne giver et generisk uinformeret samtykke.

3) Certificeringsordning. Det er svært for borgerne at gennemskue, præcis hvilke rettigheder databeskyttelsesforordningen og anden lovgivning giver dem. Derfor foreslår kommissionen en certificeringsordning – eller en slags smileyordning, som virksomheder kan vise på deres hjemmeside.

Men hvorfor er det lige netop disse tre anbefalinger, den 17 medlemmer store kommission har givet ekstra opmærksomhed?

”Det var de tre, hvor vi så et særligt stort behov for fokus, og hvor vi bl.a. i samarbejde med Kammeradvokaten har kunnet komme rimeligt langt i at konkretisere anbefalingerne,” siger næstformanden i TechDK, Thomas Høgenhaven, der er ph.d. og it-iværksætter.

Vi tager de tre anbefalinger én for én og beder Thomas Høgenhaven om at sætte lidt flere ord på.

1) Model 5-5-5: Tech-firmaer skal betale skat

Er det overhovedet realistisk at få hevet skattebetaling ud af de store tech-giganter?

”Ja, det tror jeg, det er. Frankrig er også i gang med at gøre noget ved det nu. Så selvom det ville være bedst, hvis vi kunne løse det internationalt, kan vi ikke blive ved med at vente på, at det sker. Jeg ser gerne, at Danmark er foregangsland, når det gælder etik på internettet.”

Men det sker selvfølgelig ikke af sig selv. Og det kan også give bagslag, siger Thomas Høgenhaven.

”Det kan føre til gengældelse, så nogle af vores danske virksomheder beskattes mere i udlandet, og det er jo noget af det, der komplicerer det. Men jeg tror stadig, det er realistisk – og nødvendigt at gøre noget nu.”

Han peger på Uber, hvor Danmark greb ind og lavede en taxalovgivning.

”Det har vi jo ikke rigtig gjort over for de andre. For jo større de her firmaer bliver, desto mindre er Danmark i sin økonomiske formåen. Så jo tidligere vi kommer i gang, desto bedre er det – men vi er allerede sent ude,” siger Thomas Høgenhaven.

2) Tracking, nej tak

Vil jeres forslag om ’tracking, nej tak’ betyde, at Djøf fx ikke kan skræddersy tilbud og informationer til det enkelte medlem, alt efter om det er en nyuddannet, en erfaren – en privat eller offentligt ansat, der logger på?

”Nej. Men vi vil væk fra at snakke om data som en samlet betegnelse og i stedet tale om flere typer data. Vi har det fint med ’funktionel’ data – data, som kan brugs til at customize en brugeroplevelse for et medlem og en forbruger. Men de data skal så ikke bruges kommercielt til at sælge annoncer eller sælges videre til tredjepart,” siger Thomas Høgenhaven.

Han kommer med et eksempel:

”Hvis jeg laver en personlig søgning på Google, vil jeg gerne have nogle resultater her og nu, men det betyder ikke, at Google skal gemme min søgehistorik i fem år og bruge den og sælge den videre, så fx et forsikringsselskab kan målrette en reklame til mig, hvis jeg har en eller anden speciel lidelse.”

Men igen – er det ikke svært at komme efter de her gigantiske udenlandske tech-virksomheder?

”GDPR (EU-direktiv om beskyttelse af persondata, red.) rammer også de store virksomheder, og det retter de da sådan nogenlunde ind efter. Og selv Mark Zuckerberg er begyndt at sige, at han gerne vil have mere lovgivning. Så der er en udbredt forventning om, at det kommer, og jeg synes ikke, det ser så umuligt ud som for bare et år siden,” siger Thomas Høgenhaven.

3) Certificering af hjemmesider

Til sidst anbefalingen om en certificeringsordning, hvor virksomheder kan få en certificering i form af et mærke, som de kan vise på deres hjemmeside – måske i form af en smileyordning.

Er det ikke bare en blåstempling af, at man har levet op til GDPR-lovgivningen?

”Jo, men det går også videre end det. Det er tænkt til at have opdragende effekt på både virksomheder og borgere. Ét er at leve op til lovgivningen, noget andet er at sørge for, at forbrugerne og borgerne lærer at tænke over, hvad der sker med deres private data, når de logger på en hjemmeside eller en app. Og ved at gøre det til en konkurrenceparameter for virksomhederne at have styr på sine data og leve op til lovgivningen kan man også øge bevidstheden hos borgerne.”

Ser du en myndighed for dig, der kommer på besøg hos virksomhederne og uddeler smileys?

”Ja. Det skal helt klart være en troværdig aktør, der styrer det, og det er selvfølgelig oplagt, at det er en offentlig instans, der gør det.”

Men det koster?

”Ja. Det er en udbredt opfattelse af, at alt digitalt betyder ’penge sparet’, men det er en farlig antagelse. For der er jo omkostninger i det her for både samfundet og borgerne, som bare ikke er umiddelbart synlige. Derfor må vi være klar til at bruge nogle penge på en mærkningsordning og sørge for, at vi opdrager os selv og holder vores virksomhed fast på, at vi skal være etisk forsvarlige, når det kommer til data.”

Vi skal skelne mellem forskellige slags data

Har det været nemt at blive enige om anbefalingerne blandt alle 17 medlemmer af kommissionen?

”Vi har fra starten sagt, at alle ikke behøver at være enige om hvert et komma. Det er klart, at når vi både er forskere, private og store og små virksomheder repræsenteret, vil der være nogle uenigheder. Men jeg synes, vi har ramt noget, hvor hovedparten synes, det meste er rigtig fornuftigt.”

Har du selv en darling blandt anbefalingerne?

”Jeg har helt klart den med dataene – at lære at tale data på en anden måde, end vi gør i dag og dele det op, så vi kan beholde de funktionaliteter, vi er glade for, men samtidig reducere den kommercielle brug af de data,” siger Thomas Høgenhaven.

Hele rapporten og de 16 anbefalinger findes på Djøfs hjemmeside.