439 af svarene kommer fra akademikere, og de ligger stort set på linje med danskerne samlet. Meningsfyldte arbejdsopgaver, et godt arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv ligger øverst hos dem. Miljø og bæredygtighed ligger i bunden, når forholdene hos en ny arbejdsgiver rangeres efter andelen, som finder dem vigtige.