Når embedsmænd kommer hjem fra EU, bliver de glemt

En af dem, der mener, at det sidste har været tilfældet, er pensioneret vicegeneraldirektør i EU-Kommissionen, Jens Nymand Christensen. Han har mødt mange udstationerede danske embedsmænd, som oplevede, at deres karriere på Slotsholmen gik i stå, når de kom hjem igen, og at de, som var blevet hjemme, løb med forfremmelserne.

Han mener, vi skal lære af andre EU-lande. I fx Holland skal departementschefer have haft personlig erfaring fra EU-systemet eller andre internationale organisationer. I den franske centraladministration er det decideret karrierefremmende, at man har været ude.

De andre i EU holder fast i deres folk

Chefen for finansiel stabilitet i EU-agenturet Den Fælles Afviklingsinstans – en af grundpillerne i EU's bankunion – hedder Kristian Kjeldsen, er dansker og tidligere underdirektør i Nationalbanken. Han kom til Bruxelles forrige år og så, hvordan hans kolleger fra Italien, Spanien, Tyskland, Frankrig osv. har tæt kontakt med deres tidligere ansættelsesmyndigheder. Deres hjemlande holder fast i dem, selvom de nu er ansat i EU.

“Men fra dansk side er man dårlig til at udnytte os, der sidder ude. Ikke fordi vi skal kæmpe for danske interesser, vi er jo EU-ansatte. Men de andre lande har bare en helt anden aktiv approach til at få folk anbragt i EU-systemet og dyrke dem. De sender deres dygtigste folk af sted, og der står forfremmelser klar til dem, når de vender hjem.”

Agenturet får masser af ansøgninger, bare ikke fra danske djøfere.

“Det kan der være mange grunde til, bl.a. familiemæssige. Men der er altså også et issue med vores karrieretilgang i Danmark. Tag Banque de France (Frankrigs nationalbank, afviklingsmyndighed og finanstilsyn, red.). De stiller som betingelse for at blive udnævnt til chef, at man har været ude, helst i en organisation som EU eller IMF. I Danmark er det meget få i toppen som departementschefer og nationalbankdirektører, som har været ude. Det smitter af på medarbejderne.”

Bruxelles gør dig selvkørende

Andreas Færgemann, chefkonsulent i DI, kom i efteråret 2017 hjem fra knap 10 år som udsendt embedsmand fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet – først på EU-repræsentationen som attaché og siden i EU-Kommissionen som national ekspert. Han er ekspert i transportkorridorer og infrastruktur på tværs af EU, men vendte ikke tilbage til sit gamle ministerium. For der dukkede et pletskud af et jobopslag op fra DI til DI Transport.

“Jeg er mit gamle ministerium meget taknemmelig for årene i Bruxelles. Men i DI lå der bare en forfremmelse og et meget spændende job klar til mig, hvor jeg fortsat kunne bruge hele mit Bruxelles-netværk intensivt. I ministeriet var det mere uklart, hvor jeg ville lande og på hvilket niveau.”

Man bliver meget selvkørende af at arbejde i Bruxelles, og det er en af grundene til, at det er svært at komme hjem, siger han.

“Man vokser voldsomt af at være ude, og det er langtfra sikkert, at det bliver matchet, når man vender retur. Det gør det i mit nye job i DI, men det havde nok været sværere på Slotsholmen. Dér risikerer man at blive en forsvunden fuldmægtig.”

Slotsholmen skal helt generelt blive bedre til at få folk hjem igen. Men der er heldigvis kommet meget mere fokus på det nu, fastslår han.

Unikke kompetencer

Teddy Becher, ledende ministersekretær i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig.

“Hvis udsendelse bliver oplevet som karrierefremmende, vil flere også have lyst til at kaste sig ud i det, og det er også min fornemmelse, at ministerierne rent faktisk har fået større fokus på det i de senere år.”

Han var udsendt i to et halvt år for ministeriet til den danske EU-repræsentation i Bruxelles, og det var en af de bedste perioder i hans arbejdsliv.

Man får helt unikke kompetencer i Bruxelles, siger han. Men det er helt afgørende, at man tydeliggør over for ministeriet derhjemme, hvad man opnår og skaber af resultater dernede.

“Hvis man ikke kan pege på konkrete resultater, kan det være vanskeligt at argumentere for, at dét, man har lært i Bruxelles, også kan bruges derhjemme. Det gælder for alle, ligegyldigt hvilket job man går efter, tror jeg.”

Og så skal man i god tid tænke over, hvordan man kan passe ind derhjemme og tage kontakt til relevante chefer om det. For man skal ikke regne med, at der pr. automatik bliver lagt en forkromet plan for én.

Præstegaard: Vi har ikke haft fokus nok på det

Forrige år var en flok danske departementschefer på studietur i Bruxelles. Statsministeriets departementschef holdt en tale om, at vi skal gøre mere for dem, som vender hjem – og finansminister Kristian Jensen (V) sagde det senere sådan her til Djøfbladet:

”Fremover skal en karriere i EU ses som en forlængelse af karrieren i Danmark, ikke som et afhop eller en lang orlov. Det skal give merit.” 

Også Djøf har været på banen og har skrevet brev til Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, om problemet. Så hvad har han gjort i forhold til ministerierne?

“EU er simpelthen godt for cv’et, og vi skal gøre mere for, at det også bliver set sådan herhjemme,” siger Martin Præstegaard, der selv ærgrer sig over, at han ikke var forbi fx Bruxelles tidligt i sin egen karriere.

Der er nu iværksat et træningsprogram for unge embedsmænd, som kan læse op til EU´s frygtede ansættelsesprøve i arbejdstiden. Der er sat et mål om at fordoble antallet af udsendte nationale eksperter frem mod 2025. Og senest er der indført et ledelsesmæssigt fokus på udsendte medarbejdere.

Cheferne skal lægge plan for udsendte 

Det sidste betyder, at udsendte skal opleve øget kontakt med hjemmeministerierne, flere hjemrejser, medarbejder- og udviklingssamtaler og dialog om karriere før, under og mod afslutningen af udsendelsen.

“Vi har arbejdet ud fra denne handlingsplan i nu to år og justerer løbende,” forklarer Martin Præstegaard.

I Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet står afdelingschef Anders Hoffmann for opgaven med at eksekvere det.

“Det er helt afgørende, at vi har fokus på at få folk godt hjem,” siger han.

Ministeriets udsendte er nu tilknyttet et kontor under deres udlandsophold, de er med til kontorseminarer, og de har MUS og så videre. Cirka seks måneder før de skal hjem, holder HR-chefen og deres kontorchef et møde med dem omkring ønsker til job, når de vender hjem, fortæller Anders Hoffmann.

“Jeg tager også gerne selv en snak med dem om ønsker. Og så bruger HR-chefen og jeg sammen så en del tid på at se, om vi kan få den udsendtes ønske og vores behov for kompetencer til at passe sammen.”

Vemodigt at sige farvel til smeltediglen

Det var vemodigt at sige farvel til Bruxelles både for Andreas Færgemann og Teddy Becher.

“Når man går til møder i Rådet, forhandler man ikke blot med 27 repræsentanter fra de andre EU-lande, men også med 27 gode kolleger. Det er helt unikt at være en del af sådan et fællesskab,” siger Teddy Becher.

For Andreas Færgemann var det det rigtige tidspunkt at komme hjem på. Men derfor var det alligevel svært.

“Meget svært. Bruxelles er en smeltedigel af mennesker og sprog, og for mig var det meget stimulerende at leve i det internationale expat-miljø. Når man kommer hjem, synes man, her er et meget homogent miljø, hvor folk går hjem, når arbejdsdagen er slut. Meget af det, du bruger professionelt i Bruxelles, får man ved at mødes med folk på mere uformel basis. Det er der meget lidt af herhjemme.”

Jens Nymand Christensen har været ansat 38 år i EU-Kommissionen.

“Nu går min generation af fastansatte danskere på pension. Men man får slet ikke nye danskere ind i bunden. Unge djøfere tænker ikke i livtidsstillinger, som vi gjorde. De skal kunne se, at de vil blive taget imod med åbne arme, når de vender hjem igen fra et job i EU.”