En fantastisk bog om innovation – hvis du altså dropper første halvdel

Det var med høje forventninger, jeg gik i gang med at læse Kris Østergaards ‘Sådan digitaliserer man en kop kaffe’. Forventningerne var i top, fordi jeg anser Kris for at være en skarp kniv, der har en bred berøring med erhvervslivet i ind- og udland.

Desværre var der også fordomme, da jeg personligt ikke er lige så tiltrukket af hele sekten omkring Singularity University, som i hvert fald Disruptionrådet og vores siddende regering er det. Kris er en af de største ambassadører for Singularity herhjemme.

Mine fordomme blev dog gjort til skamme, da bogen overraskende nok er renset for begreber som disruption og singularitet. Jeg gik ud fra, at bogen ville handle om digitalisering baseret på dens noget kryptiske titel, som velsagtens er lige lovlig inspireret af Morten Münsters bestseller, ‘Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag’ (der er sågar en kop kaffe på forsiden af Mortens bog). Også her tog jeg fejl, da digitalisering faktisk ikke fylder særlig meget på de 183 sider. I stedet handler bogen om, hvordan store etablerede – og bureaukratiske – virksomheder kan skabe en kultur, der omfavner innovation. Ikke bare innovation som de små optimerende forbedringer, vi alle går og laver til daglig, men også de radikale spring, der genopfinder vores virksomhed.

Små og store forbedringer

Kris inddeler innovationen i optimerende (de små forbedringer), augmenterende (de større opgraderinger af virksomheden) og muterende (hvor vi genopfinder selve firmaet).

Når vi skal identificere den muterende innovation, skal vi helt ud på kanten af, hvordan vi opfatter vores marked i dag – vi skal faktisk helt ud i sjette led. Gevalias konkurrent i sjette led er, ifølge Kris, ikke andre kaffeproducenter, men derimod selvkørende biler.

Jeg stod lidt af her og blev for alvor forvirret, da han senere i bogen argumenterer imod, at Netflix opfatter deres største konkurrent som værende ‘søvn’, for de følger vel netop bare hans egne anvisninger? For kort tid siden annoncerede Netflix dog, at deres primære konkurrent er spil som Fortnite, så måske er Kris og Netflix mere på bølgelængde her?

Start fra midten – og du har en fantastisk bog i hånden. Store dele af bogens to første dele, ‘Slib øksen’ og ‘Forstå immunforsvarene’, er desværre stærkt overfladiske og banale. De er propfyldt med anekdoter og videnskabelige studier, der som helhed forvirrer mere, end de gavner, da vi aldrig rigtig kommer i dybden. I denne halvdel skriver Kris bl.a., at organisationer bør finde ind til deres store fortælling og indarbejde den i deres kultur og arbejdsgange. Et udsagn, det er meget svært at være uenig i – men hvordan er det lige, man finder sin store fortælling? Og endnu sværere: Hvordan indarbejder man den i sin kultur og arbejdsgange?

Anekdoter fra de store

Der kommer senere i bogen en række anekdoter fra store teknologiselskaber, men desværre ingen konkrete anvisninger, værktøjer eller bare spørgsmål, man kan tage med hjem til ledergruppen.

Jeg ville ønske, Kris havde droppet to tredjedele af anekdoterne og i stedet valgt at gå i dybden med de bedste. Jeg var eksempelvis på kanten af min stol, da jeg læste om, hvordan Johnson & Johnson måler deres medarbejdere på, om de holder sig orienteret inden for deres faglige felt. Men desværre var vi derfra hurtigt videre til Grundfos, og jeg fandt aldrig ud af, hvordan medicinalgiganten rent faktisk udfører disse målinger. Øv, for jeg ville faktisk gerne indføre en sådan i eget regi.

Svær at lægge fra sig

Med alle mine forbehold nævnt er bogen faktisk ganske udmærket, og jeg havde især svært ved at lægge den fra mig, efter at jeg var kommet halvvejs. Det skete, da Kris forklarede, hvordan man helt konkret arbejder med OKR (Objectives and Key Results). Her gik bogen pludselig fra at namedroppe Silicon Valley til at omtale helt konkrete værktøjer, jeg kan implementere i min egen organisation.

Bogens stærkeste side er uden tvivl måden, hvorpå videnskabelige forskningsstudier legende let flettes ind i teksten. Det gør, at det, der ellers ville føles som tomme postulater, rent faktisk kan tages alvorligt.

Bogen er planlagt til at blive udgivet på engelsk med titlen ‘Transforming Legacy Organizations’ og ikke ‘How to digitize a cup of coffee’. Det tror jeg er rigtig klogt, for det er lige før, titlen er bogens svageste side. Mange vil tro, at de har fat i en bog om digital transformation, men det er i virkeligheden en bog om, hvordan man skaber en kultur for innovation.