Du skal lære om maskiner eller mennesker

På den ene side har vi det benhårde digitaliseringshold. En af anførerne er CBS-professor Jan Damsgaard, som er leder af Institut for Digitalisering på CBS. Med bogen ’Den digitale omstilling’ er han rejsende i, at de forretningsstrategier, vi kender, bliver revet fra hinanden af den digitale udvikling – disruption!

“Det er et paradigmeskifte. Kurven er ekstremt stejl. Derfor skal vi have digitale kompetencer ind på alle uddannelsesniveauer nu,” siger han.

Teknologi er irreversibel. Når den først er opfundet, kan vi ikke gå tilbage. Vi skal i stedet for tæmme den. Og det, du har lært på universitetet, er ikke nok, fastslår han.

“Det duer ikke at møde op med en kniv til en revolverduel. Internetgiganterne er meget mere avancerede end den gennemsnitlige danske virksomhed.”

Langsom som det nye sort

Når tingene kører hurtigere og hurtigere teknologisk, er langsom tænkning dét, der bliver mest brug for, lyder det fra Andreas Wester Juni.

Han er med en klassisk cand.scient.pol.-baggrund fra Finansministeriet og konsulentbranchen selvstændig rådgiver i strategisk transformation. Han er også medlem af Djøfs nye TechDK Kommission.

Hans tilgang til de digitale forandringer er et samfundsvidenskabeligt perspektiv, som får ham til at udpege kritisk tænkning, tværorganisatorisk samarbejde og strategisk problemløsning som vigtige fremtidige kompetencer.

Han hiver sociologen George Ritzer op af tasken.

“Ritzer taler om McDonaldisering af samfundet. Vores strategiprocesser er tilsvarende blevet McDonaldiseret. Vi har fastfood, hvor maden altid smager ens. Og vi har strategiprocesser uden substans. Vi digitaliserer løs uden retning. Ligesom dengang i Skat! Man snupper noget fra en anden verden end sin egen og tænker, at så må det også virke hos os. Og så har vi skandalen,” siger han.

“Ligesom vi har fået en slowfood-bevægelse, har vi brug for langsomme organisationer, hvor man stopper op og tænker sig om. Den kompetence bliver afgørende.”

Vind over kontorrobotten

Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og blandt meget andet medlem af regeringens Disruptionråd, siger, at dét, der kan automatiseres, vil blive det.

Så kontorrobotterne kommer til at overflødiggøre også djøf-jobs, selvom det vil gå hårdest til for dem med job i industri, handel og transport.

Noget er nemt at automatisere, andet er dyrt og svært, pointerer han. Dét, din robotkollega på kontoret er lynhurtig til, er at genkende mønstre. Så det bliver automatiseret.

“Det, din robotkollega til gengæld ikke er god til, er at finde nye mønstre dér, hvor du ikke har en masse tilgængelig data. Den kan heller ikke tænke kreativt og slet ikke kritisk. Og den har ingen emotionel intelligens. De tre ting skal du stå for som djøfer,” siger Schröder.

Her gemmer lønkronerne sig

I de sidste 100 år er den værdi, som fysisk styrke kaster af sig i lønkroner, formodentlig skrumpet drastisk. I dag er det kognitive kompetencer, der kaster mest af sig, siger Philip Schröder.

Men pas på, tilføjer han.

For det vil nok fremover forskyde sig til de non-kognitive kompetencer – altså alt det med kreativitet, kritisk tænkning og relationelle kompetencer, som kontorrobotten ikke kan.

“Det vil også gælder djøfere. Min formodning er, at det er på de non-kognitive kompetenceområder, I vil opleve den største vækst i lønafkast i fremtiden.”

Men hvad er så det vigtigste?

Men hvad er den vigtigste kompetence for djøferne til at håndtere den teknologiske udvikling?

Programmering, siger Jan Damsgaard.

“Ikke for at blive programmør, men for at kunne begå sig i en verden, hvor vi er underlagt algoritmerne. Og for at kunne stille de rigtige spørgsmål til programmørerne. Jeg har jo også lært matematik, men er ikke matematiker. Jeg har lært madlavning, men er, heldigvis, ikke kok.”

Kontekst, siger Andreas Wester Juni.

At forstå mennesker og kultur. Og så ud fra dén forståelse stille de rigtige spørgsmål til de uendelige datamængder, som en dygtig tekniker kan hente frem.

“De, der arbejder med data i dag, er dårlige til at lave hypoteser. Men hvis man ikke stiller de gode spørgsmål fra start af, kan man være nok så dygtig til det tekniske uden at kunne få svar på det, der er det egentlige problem. Så det skal vi djøfere hjælpe med.”

Mange arbejdsliv

Nysgerrighed, siger Stina Vrang Elias, der er direktør i tænketanken DEA, som arbejder med uddannelse og kompetence.

“Fordi vi vil få ikke ét, men flere forskellige arbejdsliv.”

Hun siger, at vores uddannelsesmodel er, at vi bruger ca. 97 pct. af samfundets uddannelsesinvesteringer, inden vi er fyldt 30.

“Men hvad så derefter? Vi har ingen plan B til et fremtidigt samfund, hvor vi skal uddanne os hele livet. Min bud er, at vi i fremtiden hver især skal have en personlig uddannelsesopsparing, ligesom man har en pensionsordning.”

Den gode nyhed

Gregor Halff, uddannelsesdekan på CBS, som er hollænder med international ledererfaring, sammenfatter det hele sådan her:

“Den besværlige nyhed er, at vi fremover skal arbejde i 50 år, fordi levealderen stiger. Og at levealderen samtidig falder drastisk på de ’skills’, vi erhverver os i uddannelsesårene. De forældes.”