Sygemeldinger smitter kollegaer

Risikoen for at du selv bliver sygemeldt, er betragteligt større, hvis du har en nær kollega, der er sygemeldt. Det viser et norsk studie publiceret i tidsskriftet Journal of Public Economics.

Der er i undersøgelsen ikke tale om den almindelige influenza-smitte, men hvad forskerne kalder for en social smitteeffekt. Det betyder, at en medarbejders sygefravær kan påvirke de nærmeste kolleger, så de selv bliver mere sygemeldt.

Undersøgelsen viser, at får du en læge, som har større tilbøjelighed til at sygemelde dig, så stiger fraværet for tre af dine nærmeste kolleger med 40 procent. Hvis du er sygemeldt i fem dage, får arbejdspladsen altså seks yderligere fraværsdage fra dine kolleger.

"Vi finder, at ansatte bliver påvirket af og tilpasser sig til hinandens sygefravær, og dette skyldes ganske sikkert ikke smitsomme sygdomme eller øget belastning," siger professor ved Institut for Samfundsforskning ved Oslo Universitet, Harald Dale-Olsen, der er en af forskerne bag undersøgelsen. 

Svært at måle

Forskerne måler den såkaldte spillover-effekt af medarbejderes sygefravær. Det vil sige, hvor meget den enkelte medarbejders sygefravær påvirker kollegernes sygefravær.

Der er normalt nogle metodiske udfordringer ved at måle kollegers fravær, fortæller Ann-Kristina Løkke Møller. Hun er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet og har forsket i sygefravær i mange år.

Det er nemlig svært at pege på, præcis hvad det er, der forårsager sygefravær, siger hun. Det gælder særligt, hvis medarbejdere i et team har de samme arbejdsbetingelser og lignende opgaver. Derfor er det nødvendigt at identificere, at det lige netop er en kollegas sygefravær, der smitter, og ikke alle mulige andre omstændigheder. Nogle undersøgelser ser bort fra dette, hvilket giver metodiske udfordringer, siger Ann-Kristina Løkke Møller.

Men hvordan undersøger man så det? De norske forskere har udnyttet, at folk er registreret hos en praktiserende læge. Patientlisterne kan skifte hænder, fx når en læge går på pension og sælger sin patientliste, og eftersom nogle læger har en større tendens til at sygemelde end andre, er forskerne i stand til at sammenholde effekterne af forskellige lægers tilgang til sygemelding.

Ifølge Ann-Kristina Løkke Møller er dét en ny og interessant tilgang, som hun ikke er stødt på før.

Overtager adfærd

Men hvorfor smitter vi hinanden med vores fravær? Ifølge Ann-Kristina Løkke Møller bygger meget af forskningen på en teori om, at vi som mennesker observerer dem, der er tæt på os, og den adfærd, vi ser, er med til at forme, hvad vi opfatter som acceptabelt og legitimt – fx når det gælder fravær fra jobbet.

Det er en teori, hun selv har et godt kendskab til. For selvom det norske studies tilgang er ny for Ann-Kristina Løkke Møller, er resultatet det ikke. Hun har i sin egen forskning vist, at også lederes fraværsadfærd påvirker medarbejdernes sygefravær. Og i hendes studie er det de samme mekanismer, som er på spil.

”Lederen har rigtig meget at sige i forhold til fraværskulturen og måden at omtale fraværet på i en afdeling. Derudover agerer de ofte også rollemodeller for medarbejderne både med hensyn til deres generelle ledelse, men altså også når det gælder sygefraværet,” siger Ann-Kristina Løkke Møller.

Sygefravær er ikke kun socialt

Psykolog, forfatter og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Malene Friis Andersen, er ikke så glad for begrebet social smitteeffekt. Udtrykket kan reducere sygefravær til kun at være et socialt eller kulturelt fænomen, mener hun.

Ifølge hende er den sociale smitteeffekt nemlig kun én mulig forklaring på et komplekst fænomen som sygefravær. Folk melder sig ikke kun syge, fordi der er et socialt kodeks, der tillader det. De melder sig også syge, fordi der er nogle konkrete betingelser, der presser dem. 

"Der er også forskning, der peger på, at når en medarbejder bliver syg, så skal de andre på arbejdspladsen løbe hurtigere og lappe det hul. Det giver jo en risiko for en ubalance mellem krav og ressourcer – en ubalance, vi ved øger risikoen for fysiske og psykiske helbredsproblemer," siger Malene Friis Andersen. 

Ifølge Harald Dale-Olsen, en af forskerne bag undersøgelsen, kan en stigning i arbejdsbyrde dog ikke forklare hele smitteeffekten. Det skyldes to ting, siger han.

For det første finder forskerne ikke noget klart mønster, når de sammenligner job med forskellige niveauer af fysisk og psykisk belastning. Sygefraværet breder sig altså ikke mere på arbejdspladser med hårde arbejdsvilkår, end det gør andre steder. 

Han fortæller også, at der ikke er en spillover-effekt fra en syg medarbejder til kolleger, der er seks år ældre eller mere, hvilket er med til at understøtte, at der er en social smitteeffekt. 

Hul på bylden

Psykolog og ekstern lektor ved Institut for psykologi ved Københavns Universitet, Janne Skakon, mener, at den norske undersøgelse er super-interessant, detaljeret og velgennemført. Men hun er enig med Malene Friis Andersen i, at det ikke kun er den sociale smitteeffekt, som kan have betydning for sygefraværet, men at det også er det psykiske arbejdsmiljø og de fysiske omstændigheder, der spiller ind. 

Ifølge Janne Skakon giver det god mening, at der kan være tale om en hul på bylden-effekt, hvor medarbejdere på en arbejdsplads med store belastninger og måske også et dårligt psykisk arbejdsmiljø, har hængt i længe, og hvor den første sygemelding kan sætte gang i strømmen af sygemeldinger.

Hun understreger, at når der er tale om stress, kan smitteeffekten også påvirkes af, at mennesker fra naturens side er udstyret med spejlneuroner. Det betyder, at vi opfatter hinandens stemninger, så hvis en arbejdsplads er psykisk belastet, kan det smitte medarbejderne imellem.

”Derfor er det meget vigtigt ikke at se sygefravær som noget isoleret, men at undersøge hvordan sygemeldingen potentielt kan hænge sammen med forhold på arbejdspladsen” siger Janne Skakon.

På den måde har de sociale smitteeffekter altså en meget tæt forbindelse med de konkrete krav, som medarbejderne møder i hverdagen.