Ligestilling

Ligestillingsløfte splitter politikere

28-03-2019
4 min.
SF-formand Pia Olsen Dyhr er blandt de 152 folketingskandidater, der indtil videre har underskrevet ligestillingsløftet. Hovedparten hører til på den røde fløj. Screengrab fra Djøfs Facebook-side

Mere end 150 folketingskandidater har nu skrevet under på Djøfs ligestillingsløfte. Men der er også politikere, som kritiserer, at Djøf som fagforening blander sig i ligestillingsdiskussionen.

Siden Djøf tidligere i marts lancerede sit såkaldte ligestillingsløfte, har 152 folketingskandidater skrevet under på, at de vil arbejde for at forbedre ligestillingen på seks forskellige områder. Det gælder bl.a. stress, ledelse og pensionsopsparing.

Men samtidig har en række kandidater kritiseret Djøfs tiltag. En af dem er Henrik Sørensen, som stiller op til folketingsvalget for Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe.

”De opstillede mål har en politisk slagside til venstre. Det er kedeligt, at ens ellers upolitiske fagforening på den måde melder sig ind i valgkampen på rød fløjs side,” skriver Henrik Sørensen i en kommentar på Djøfs Facebook-profil.

Dermed ligger han i nogen grad på linje med ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), som har kritiseret Djøf i et interview i Politiken:

”Jeg synes simpelthen, det er vattet, at de forsøger at skyde ansvaret fra sig og over på os politikere”, siger ministeren, som ikke ønsker at skrive under, men i øvrigt erklærer sig enig i alle de centrale elementer i Djøfs ligestillingsløfte.

Når Djøf har lanceret ligestillingsløftet og dermed sætter ligestilling højt på dagsordenen, skyldes det ifølge Djøfs formand, Henning Thiesen, at Danmark blot er nummer 13 i Global Gender Gap Index, som omhandler uddannelsesniveau, økonomi og folkevalgte, mens vores nordiske naboer alle ligger i top 5.

Danmark klarer sig især dårligt, når det kommer til kvinders repræsentation i ledelseslagene i det offentlige og private. Vi er således faldet 42 pladser siden 2006 og ligger nu på en 95. plads.

”For Djøf er det afgørende, at ligestilling mellem mænd og kvinder bliver prioriteret langt højere end i dag. Det er en samfundsopgave at sikre, at piger og drenge vokser op uden fastlagte grænser for deres arbejdsliv. Tilsvarende holder det heller ikke, at det er langt sværere for kvinder at realisere en ledelseskarriere i Danmark end i en lang række andre lande”, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.

Drenge er også tabere

Den konservative folketingskandidat Henrik Sørensen er uenig. Han er bl.a. kritisk over for Djøfs ligestillingsløfte, fordi "det har et skævt fokus, og der fokuseres ensidigt på nogle problemer frem for andre." Han mener, at Djøf bør holde sig neutral i forhold til den slags emner, da en fagforening skal holde sig til emner omkring arbejdspladsen og ikke blande sig i den politiske kamp.

”På nogle uddannelser klarer pigerne sig faktisk bedre, mens nogle drenge sidder tilbage i uddannelsessystemet med store problemer. Det er et lige så stort problem,” mener Henrik Sørensen og kritiserer i øvrigt, at Djøf har valgt, hvad han opfatter som en venstreorienteret tilgang til ligestilling.

Henrik Sørensen er cand.merc.jur. og arbejder i Skat, og han nævner, at der i Skat for nylig er ansat flere kvindelige direktører (tre ud af syv direktører i Skattestyrelsen er nu kvinder, red.).

Selv har han tidligere været bestyrelsesformand i to virksomheder, hvor han samarbejdede med kvindelige direktører. Og han tror, at kvinder udmærket kan få den slags poster, hvis de blot søger.

”Det er bare ligestilling på en anden måde. Hvis du er den bedste til et eller andet, så be my guest. Jeg synes også, at flere piger skal læse til ingeniører eller opfinde rumfartøjer. Jeg tror, der er en forskel på kønnene, men kvinderne har da lige så gode muligheder for at opfinde et eller andet,” siger Henrik Sørensen.

På spørgsmålet om, hvad han selv konkret vil gøre for at fremme ligestilling, svarer han, at han er ligeglad med, hvilket køn folk har.

”Vi skal bare have det bedste frem i folk. Og de skal indrette deres liv, som de vil. Der er ingen grund til at fokusere på, om du er det ene eller det andet køn,” siger han. 

Målepunkter for ligestillingsløftet

Opfordringen til at underskrive ligestillingsløftet er sendt til omkring 700 kandidater. Med de 152 underskrifter, der er samlet, er det altså cirka 22 procent af kandidaterne, der er med ombord. De fleste underskrifter kommer fra kandidater på venstrefløjen i det politiske landskab.

Fristen for at skrive under er datoen for det kommende folketingsvalg, som skal holdes senest 17. juni 2019, og man kan løbende følge med i, hvem der skriver under, på Djøfs hjemmeside.



Ifølge arbejdslivspolitisk chef Edith Jakobsen fra Djøf er der ikke fastsat måltal for, hvor mange folketingskandidater der forventes at skrive under på ligestillingsløftet, men målet er selvfølgelig at få så mange som muligt med. Rent praktisk kan folketingskandidater underskrive ved at sende en mail til ligestillingsloeftet@djoef.dk.

”Vi har identificeret en række udfordringer med ligestilling på tværs af generationer, som vi håber, at vi kan være med til at sætte fokus på, så der kommer reel udvikling på området”, siger Djøfs arbejdspolitiske chef.

Løftet rummer en række målepunkter, så det er muligt konkret at følge udviklingen i ligestilling i Danmark. En komité skal følge udviklingen og hvert halve år komme med anbefalinger til, hvordan de danske udfordringer på ligestillingsområdet kan tackles.

Komitéen består af rektor for Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann, forfatter Hanne Vibeke Holst, cand.mag. og redaktør Emma Holten, cand.merc. og konsulent Jens M. Howitz, koncernchef i Tryg Morten Hübbe og professor på CBS Sara Louise Muhr. 

Kommentarer

T. Lind

29.03.2019 kl. 16.03

Jeg har godt nok svært ved at se, hvorfor det at kæmpe for ligestilling mellem køn skal være venstreorienteret. Jeg vil mene det er alment menneskeligt.

Listen over underskrivere på ligestillingsløftet viser imidlertid tydeligt nok, hvilken fløj der generelt ønsker at anerkende, at ligestillingen bør forbedres.

Folk som konservative Henrik Sørensen, som udtaler sig i artiklen, møder man ret ofte her i Danmark, hvilket vel er en stor årsag til, at vi halter bagefter på ligestillingen. Citat: "Jeg tror, der er en forskel på kønnene, men kvinderne har da lige så gode muligheder for at opfinde et eller andet". Det er ret tydeligt, at muligheden for strukturelle påvirkninger ikke figurerer inde på lystavlen.

Tak til DJØF for at tage ligestilling alvorligt.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

H. Brink

29.03.2019 kl. 09.31

Ligestilling bør være en kamp alle kæmper for, både fagforeninger, politikere, foreninger, arbejdspladser og individer. Vi kan da ikke blive ved med at iagttage at der ikke er flere kvinder i toppen, og på ledelsesgangen.
Mænd aftaler i deres mandeunivers mange ting, hvor de udelukker kvinder, ikke nødvendigvis bevist, men det sker konstant. Og der rekrutterer de også hinden til bestyrelsesposter, lederjob og andet. Det er sket ikke sikkert at jobbene slås op, og gør de det kan man jo opfordre dem til at søge.
At få flere kvindelige ledere i ledelsesjob og på bestyrelsesposter vil betyde bedre økonomi og bedre arbejdsmiljø. Fordi begge køn er med til at bidrage med de forskellige perspektiver, der er på disse opgaver, krav m.v
Desuden bør alder og etnicitet også være ting man inddrager i bedtyrelseslokalerne og på ledelsesgangene. Vi kan da ikke blive ved med at se den hvide mand dominere og fer kun er plafs til mænd. Spørger fu mændene når de sidder privat, vil langt de fleste sige st de ønsker mere diversitet, men når så de sidder i ledergrupper og lederklubber eller i bestyrelsen, så ender det oftest med st man luge har en i netværket man kender, der kan indsættes på den relevante post.
Det er flovt at Danmark ikke er længere på dette punkt, det kommer ikke af sig selv, så vi må nok se i øjnene at vi må gøre noget.... om det så er er en bevidst fordeling /rekruttering, ja det er jo lige meget. Og så lad være med at bruge ordet kvote, det har vist brugt længe nok, til flygtninge, køer og andet. Det er underligt som man i DK altid sjal bruge buzz word, som vi til sidst ikke kan holde ud at høre på. Hvis man virkeligt ønsker en bedre fordeling af køn på ledelsesgangene og i bestyrelser, så kom i gang og brug de instrumenter der er og lær SF andre lande.
Og så skal politikere eller dem in spe, lade være med at angribe og kalde FET for politisering, når f.eks Djøf som fagforening har en mening. Jeg er sikker på at halvdelen af medlemmerne er kvinder, og hvor Djøf med deres materiale og statistikker kan vurdere at der er flere mænd på disse poster.
Måske skal vi for hver person, der ønsker at stille op til en politisk / foreningspost, spørge hvor vedkommende står m.h.t ligestilling, og så må vi jo undlade at stemme på dem. Vi har jo også holdninger til folk, der har meninger om noget som vi ikke bryder os om.
Godt at flere begynder at have OFF meninger og ytre sig om bl.a ligestilling. Tak til Djøf fordi I har en mening om dette. Fortsæt med det.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.