Derfor er det så vigtigt at være i en læsegruppe

For nogle år siden var det mere på frivillig basis, når studerende etablerede sig i grupper med tre-fire af deres medstuderende, fortæller Christina Juul Jensen, specialkonsulent på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Men alene på Statskundskab er der en hær på mindst 100 læsegruppetutorer, som kan hjælpe nye grupper i gang og træde til, hvis der opstår problemer. For erfaringerne viser, at der er en række gode grunde til at presse på eller sågar gøre det obligatorisk at deltage i en læsegruppe, som de nu gør på de fleste studier nu. Her er et udpluk af dem:

Det sociale. Fra at blive ’holdt i hånden’ på gymnasiet og typisk gå i klasse med flere fra din folkeskole kommer du til et universitet, hvor du selv skal finde ud af det meste og formentlig ikke kender ret mange. Det kan virke overvældende, og så er det rart, at der er én, der vinker til dig og spørger ’hvor var du i torsdags?’, når du træder ind i en forelæsningssal med 150 studerende.

Det faglige. Du kan kvalificere dine spørgsmål til undervisningen næste gang. Du kan også nemmere spørge ind til de ting, du ikke forstod til forelæsningen, når I er fire-fem stykker. Hvis du sidder alene med noget kompliceret matematik og ikke kan komme videre, er du låst, mens der næsten altid vil være én i gruppen, der har løsningen til at komme videre, eller I kan finde frem til den sammen.

Det mundtlige. Du får en dialog eller diskussioner, som du ikke kan få, når du arbejder alene. Og du bliver tvunget til at formulere dig, så andre kan forstå dig, hvilket er afgørende, når du skal sidde over for underviser og censor og vise, hvad du kan.

Selvtillid. I støtter hinanden i forhold til en performancekultur, hvor man måske ikke altid tør indrømme, at tingene er svære. Det er nemmere at sige ’synes I ikke, teksterne var svære denne gang?’, når I kender hinanden, og I ikke sidder foran 150 medstuderende til en forelæsning. Og du vil typisk finde ud af, at de andre kan være lige så usikre som dig.

Deadlines. Du vil typisk få nemmere ved at overholde deadlines, fordi du ikke kun er ansvarlig over for dig selv. I indgår aftaler om, hvad I skal læse fra gang til gang, og hvad I skal nå, når I mødes.

Samarbejde. Ligesom på en arbejdsplads kan det godt være, at du kommer i en gruppe, hvor du ikke ligefrem ’elsker’ de andre. Du lærer at arbejde sammen med andre og bliver trænet i at lytte til deres idéer. Modspillet fra de andre og jeres diskussioner om teksternes forcer og svagheder giver dig dit eget faglige standpunkt.

Cowboy-tricks. I kommer helt automatisk til at lære gode tricks af hinanden: ’Kender du den café, hvor man kan få 25 procent på det hele, når man er studerende?’ Eller: ’Har I hørt om den læsesal, som næsten ingen kender, men som er mega-hyggelig?’

Særlige hensyn 

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU bliver de studerende typisk sat tilfældigt sammen. Dog kan der blive taget hensyn til geografi, fortæller Christina Juul Jensen.

”Det er alt andet lige nemmere at mødes – også i weekenden – hvis man bor i nærheden af hinanden.”

På Aarhus Universitet har langt de fleste også fået obligatoriske læsegrupper ved studiestart, fortæller prodekan Per Andersen, Aarhus BBS. Men her eksperimenterer de med forskellige former for sammensætning af grupperne.

”Vi har kørt et forsøg på vores HA-uddannelse i efteråret, hvor de nye studerende via en app bliver koblet sammen med nogen med lignende interessefelter. Og vi kan se, at de fleste af læsegrupperne også eksisterer her på 2. semester.”

Så nu er universitetet klar til at brede appen ud til flere andre studier, siger Per Andersen.

En undersøgelse fra 2017 af studiemiljøet på Aarhus Universitet viser, at der i det hele taget er flere, der vælger læsegruppen til – og ikke kun ved studiestart. I 2011 var 45 procent af de studerende ’næsten altid’ eller ’altid’ en del af en læsegruppe, mens andelen lå på 60 procent i 2017.

Den optimale læsegruppe

Ifølge Christina Juul Jensen er fire eller fem det optimale antal i en læsegruppe.

”Der skal mere end to til for at være en gruppe. Og hvis der er tre i gruppen, bliver den for sårbar, for der skal være plads til, at der måske er én, der skifter studie, og til, at en fra gruppen bliver syg. Omvendt skal gruppen heller ikke være for stor, for så kan det være svært at koordinere mødetidspunkter og sikre, at alle får taletid.”

Kan man ikke forestille sig, at nogle af de dygtigste studerende bliver særligt ombejlede, og at man kan få pisket en 12-tals-stemning op i grupperne?

”Det sker enormt sjældent. For der er rigtig mange, der er rigtig dygtige. Vores fakultet er jo et af de steder, hvor det kræver et højt snit for at komme ind, så de er typisk allerede ambitiøse og vil gerne gøre det bedst muligt. De ved godt, at de kan hente noget i en læsegruppe med andre, som også er dygtige.”

Vil din anbefaling være, at alle er i en læsegruppe gennem hele studiet?