"Min baggrund kan godt se lidt rodet ud for en klassisk djøfer"

I 4. klasse sagde Stine Hamburgers dansklærer til hende, at hun nok ikke skulle regne med at klare gymnasiet.

Men det skulle blive løgn, skulle det. Og det blev løgn. Hun fik en studentereksamen og et tårnhøjt snit, der gav frit valg på alle hylder.

”Heldigvis fik jeg en ny dansklærer, der sagde, at jeg godt kunne komme på gymnasiet, og som fik mig til at tro på mig selv fagligt. Så der har været én, som sagde: ’Det kan du fandeme ikke’, og én, der sagde: ’Det kan du fandeme godt’. Og det har givet mig en enorm drivkraft,” siger hun.

Drivkraften kommer fra, at nogen troede på hende, men den ligger også i at vise den lærer, der ikke troede på hende, at hun tog så grueligt fejl.

Den 1. marts starter Stine Hamburger som direktør i AskovFonden KBH+, hvis primære formål er at hjælpe unge til at finde ud af, hvad de er gode til og i det hele taget at hjælpe dem med at træde en god sti i livet.

Hun kommer fra et job som programleder hos ’Lær for Livet’ – et fonds- og kommunalt støttet læringsprogram for anbragte børn. Her havde hun ansvaret for mentorordningen med frivillige mentorer, der støtter børnene socialt og fagligt.

”Ved du godt, at det kun er lidt over halvdelen af anbragte børn, der afslutter 9. klasse med et eksamensbevis?” spørger hun.

Nej, det vidste jeg faktisk ikke. Vildt. Men hvad var det, der fik hende til at starte på statskundskab?

”Jeg havde det jo nok sådan, at jeg ikke ville spilde mit snit. Og så har jeg altid været optaget af, hvordan man lærer at tale det sprog, som beslutningstagerne taler. Faktisk ville jeg allerhelst have læst antropologi koblet med erhvervsøkonomi – men da jeg ringede til antropologi i 1999, syntes de, at det lød helt skørt. I dag ville de ikke sige det samme.”

Hvad var dit første job?

”Det kan jeg ikke rigtig sige, for jeg har læst i 1.000 år, og jeg har altid arbejdet ved siden af. Jeg startede på statskundskab i 1999, og på et tidspunkt havde jeg et studiejob som printersælger. Så blev jeg tilbudt et job som produktchef i deres europæiske hovedsæde i Paris og satte universitetet på hold, fordi jeg syntes, at det var en unik mulighed. Men jeg kom tilbage til Danmark igen, for jeg brændte altså ikke så meget for at sælge printere.”

Derefter var hun i en årrække produktionsleder i Øksnehallen, og sideløbende læste hun til filmproducer på Super16-uddannelsen.

Hvad fik dig til at genoptage dit statskundskabsstudie?

”Jeg kunne mærke, at jeg blev ved med at sige til folk, jeg mødte, at jeg havde læst statskundskab. Så jeg tog nogle fag, mens jeg arbejdede og også under min barsel, og til sidst blev jeg presset til at læse mig til nogle flere ECTS-point, så jeg gik i gang med mit speciale.”

Stine Hamburger blev kandidat i 2014.

”Det var megafedt at gøre det færdigt. Min baggrund kan godt se lidt rodet ud for en klassisk djøfer. Og det er selvfølgelig en helt anderledes måde at sammenstykke sin uddannelse på, hvilket ikke kunne lade sig gøre i dag. Men det er først efter 2014, at jeg ikke har været i gang med en uddannelse.”

Har du fået nok af uddannelse?

”Nej, det tror jeg ikke. Nu skal jeg arbejde som leder, og derfor tænker jeg, at det vil give mening at tilegne mig nye færdigheder. Men jeg ved ikke, om jeg skal have flere diplomer.”

Har du et ekstra gear?

”Ja, det har jeg nok. Og det hænger sikkert sammen med min folkeskoletid. Men jeg er også super-nysgerrig og har hele tiden lyst til at lære noget – noget, som gør, at jeg og vi kan gøre tingene endnu bedre. Man kan jo godt hvile i, at man har fundet nogle gode metoder, men jeg er meget optaget af at blive inspireret af endnu bedre måder til at løse konkrete udfordringer på.”

Hvorfor søgte du jobbet som direktør i AskovFonden KBH+?

”Jeg har længe været inspireret af AskovFondens arbejde i forhold til at støtte unge i at finde deres potentiale. For det optager mig meget, at der er nogle unge, som ikke har de samme forudsætninger for at få en uddannelse, og jeg mener, at vi som samfund er forpligtet til at sørge for, at de kan få de samme muligheder som andre børn og unge. Og da jeg så stillingsopslaget, syntes jeg, at alle pindene passede på mig. Det er også fedt, at jeg hverken skal skrue ned for min statskundskabsbaggrund eller min kreative baggrund.”

Hvordan vil du bruge det kreative i dit job?

”Til ikke at være bundet af, at noget skal gøres på en bestemt måde, fordi éns faglighed på den ene eller anden måde kræver det – at man rummer uforudsigeligheden, og at man aldrig er 100 procent sikker på, hvordan løsningen bliver.”

Selv om det er en direktørstilling, du træder ind i, går jeg ikke ud fra, at du får en topløn?

”Nej, hvis man arbejder i NGO-verdenen, gør man det, fordi man brænder for det. Jeg var rigtig god til at sælge printere, men det er vigtigt for mig, at det, jeg formidler og ’sælger’, er med til at skabe en bedre verden. Dermed ikke sagt, at det ikke er vigtigt at arbejde professionelt og lære af de store private virksomheder. For det afgørende er, at det, du laver, rent faktisk skaber værdi – så hvis du fx ikke får flere udsatte unge i uddannelse, må du ændre din praksis.”

Hvad tænker du om, at du nu skal være direktør?

”Jeg tænker, at jeg har arbejdet ret selvstændigt i det job, jeg har siddet i de seneste fire år, og jeg har haft et naturligt lederskab for de medarbejdere, jeg har haft. Jeg har også haft ansvaret for over 200 mentorer. Der har dog ikke stået noget i min stillingsbeskrivelse om formel ledelse, men faktisk skal man ofte gøre sig endnu flere ledelsestanker, når man ikke har det formelle ledelsesansvar. Og det har jeg fundet naturligt og rigtig spændende. Men jeg har selvfølgelig tænkt mig at gå til opgaven med ydmyghed – lytte til de mennesker, der har været der længe, for at finde ud af, hvad der fungerer godt.”