Djøf: Justitsministeriet skræmmer de ansatte

Det skal bl.a. afværge balladesager, som da overborgmester Frank Jensen (S) ville på klapjagt blandt sine embedsmænd, fordi B.T. kunne citere fra et ikke-fortroligt, kommunalt dokument om daværende Anna Mee Allerslevs (R) private bryllupsreception på Københavns Rådhus.

Men det forslag til en præcisering, som Justitsministeriet har udarbejdet – på opfordring fra Ombudsmanden – får nu kritik fra alle sider, efter at det er blevet sendt i høring.

Overvej, om det skader, før du siger noget

Justitsministeriet vil nemlig skrive reglerne om, så de ansatte – før de lovligt går ud med ikke-fortrolige oplysninger – skal overveje, om det kan have negative konsekvenser for myndigheden og dens interne beslutningsproces. (Se mere i faktaboksen under artiklen).

Det vil skræmme de ansatte væk fra at bruge deres såkaldte meddeleret – som er den officielle betegnelse, men som ofte også kaldes whistleblowing – i stedet for at gøre dem trygge ved at bruge den, lyder kritikken fra Fagbevægelsens Hovedorganisation på vegne af fagforeningerne for sygeplejesker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre offentligt ansatte.

Også eksperter, som forsker i offentlighedslov og ytringsfrihed som Pernille Boye Koch og Rasmus Willig fra RUC og Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole kritiserer forslaget.

Djøf: I begrænser meddeleretten

Djøf deler kritikken og skrev i denne uge i et høringsvar til Justitsministeriet.

Budskabet fra Djøf er, at ændringer – hvis de gennemføres – reelt vil få som konsekvens, at man begrænser meddeleretten.

Rami Christian Sørensen, der er juridisk chef i Djøf, forklarer, at i den nuværende vejledning står det sort på hvidt står, at offentligt ansatte som udgangspunkt frit kan gøre brug af deres ytringsfrihed og meddeleret og videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen og andre eksterne parter.

Men det afsnit har ministeriet fjernet og erstattet med tre afsnit (se boksen under artiklen) med forbehold og begrænsninger, som de ansatte skal overveje, før de går ud med ikke-fortrolige oplysninger.

Næppe Ombudsmandens ønske

"Det er Folketingets Ombudsmand, som har bedt Justitsministeriet om at præcisere reglerne," understreger Rami Christian Sørensen.

"Det kan vi fra Djøfs side kun tolke som, at Ombudsmanden ønsker, at det bliver gjort tydeligt i reglerne, at der er fri adgang til at bruge sin ytringsfrihed og meddeleret om ikke-fortrolige oplysninger," siger han.

"Men nu gør ministeriet det modsatte. Man skaber ikke klarhed og tryghed, men tværtimod uklarhed og utryghed for de offentligt ansatte."

Olm overborgmester

Det, som fik Ombudsmanden til at bede Justitsministeriet om at præcisere reglerne, var den nævnte ballade om et dokument om Anna Mee Allerslevs delvist kommunalt betalte private bryllupsreception i august 2017.

Dette dokument havde B.T. fået fat i. Det fik Frank Jensen (S) til på TV2 at kalde det for 'helt uacceptabelt', hvis nogen fra embedsværket havde lækket det, og at vedkommende i givet fald ville få en reprimande. Medarbejdere fik også på interne møder besked på, at interne arbejdspapirer skulle håndteres internt.

Ombudsmanden så tv

Ombudsmanden – som tilsyneladende også havde set tv – iværksatte en undersøgelse af 'bryllupssagen'.

Efterfølgende bad han Justitsministeriet om at præcisere reglerne om ytringsfrihed og meddeleret.

Ombudsmandens endelige udtalelse til Københavns Kommune i 'bryllupssagen' kom den 24. januar i år.

Udtalelsen fastslår, at embedsmænd i Københavns Kommune var berettigede til at give pressen det ikke-fortrolige interne dokument om bryllupsreceptionen, og Frank Jensen burde ikke være faret i flint.

"Ombudsmanden indskærper med denne udtalelse den frie meddeleret," siger Rami Christian Sørensen.

Retfærdigvis skal det siges, at Frank Jensen allerede dagen efter sine udtalelser på TV2 gik ud med en undskyldning til medarbejderne.

Pape: Jeg er klar til dialog

Og nu er Justitsministeriet så kommet med sit forslag til præcisering af reglerne, som kritikken hagler ned over.

Justitsminister Søren Pape (C) understregede i medierne i sidste uge, at meningen ikke er at indskrænke ytringsfriheden eller meddeleretten, men alene at klargøre, hvad der allerede gælder.

"Nu er udkastet i høring, og så tager vi meget gerne en dialog med de parter, der ikke synes, at beskrivelsen (i Justitsministeriets forslag, red.) af retstilstanden er retvisende og formidlet klart," sagde han til Politiken.

Folketingets Ombudsmand kommenterer ikke udkast til lov- eller regelændringer.