Facebook og Twitter mundhugges om politiske løgne

Under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 hed en af de populære Facebook-grupper 'Being Patriotic'. Medlemsskaren talte over 200.000 amerikanere, der primært støttede Donald Trump. Men 'Being Patriotic' blev i virkeligheden drevet af russere og var én af hundredevis af grupper, hvis Facebook-indlæg med falske konspirationsteorier om Hillary Clinton og andre Trump-modstandere blev spredt vidt og bredt via Facebooks annoncesystem. Ligesom Coca-Cola og IKEA kunne 'Being Patriotic' betale sig fra at få indlæg 'boostet', så de dukkede op i brugerenes nyhedsfeeds som en art annonce. Men netop denne Facebook-gruppe havde kun til formål at sprede propaganda og fake news – og det var såmænd fuldt lovligt.

Det samme er i øvrigt tilfældet i Danmark.

I USA er det lovpligtigt at deklarere, hvem der har betalt for fx en politisk radio- eller tv-reklame. Men på klistermærker, badges og lignende med politiske budskaber er der ikke plads til en sådan deklaration, så de er undtaget fra reglen. Det har skabt en præcedens, der nu også omfatter online-annoncer, som oprindeligt var ganske små. Nu, hvor vi har mere plads på vores skærme til politiske annoncer, vil amerikanske politikere skærpe reguleringen. Men det nytter næppe til præsidentvalget i 2020, eftersom valgkampagnerne allerede har været i gang i månedsvis.

Det har fået en af Facebooks konkurrenter, Twitter, til at tage konsekvensen og forbyde politisk annoncering på platformen. ”Politikere bliver således nødt til at gøre sig fortjent til opmærksomheden i stedet for at købe sig til den,” som Twitters medstifter og direktør, Jack Dorsey, udtrykte det, da han offentliggjorde nyheden – naturligvis på sin egen platform.

'I undergraver demokratiet,' siger begge parter

Twitters beslutning har øget det pres, som Facebook har været under lige siden valget i 2016, da det stod klart, at det store sociale medie formentlig uvidende havde faciliteret russernes propaganda-kampagne.

Siden har Facebook haft travlt med at lukke ned for falske grupper som 'Being Patriotic' og med at forbedre sin praksis, når det gælder politiske annoncer. Fx har Facebook selv indført, at kampagneannoncer med politiske budskaber skal deklarere afsenderen. Men Facebook nægter at droppe politiske annoncer helt, sådan som Twitter har gjort det. Firmaet vil faktisk ikke engang faktatjekke dem, så længe afsenderen er deklareret.

Det har sat lidt af en ordkrig i gang i Silicon Valley, hvor Twitter og Facebook begge beskylder hinanden for at undergrave demokratiet. Twitters Jack Dorsey mener, at Facebook slipper for let udenom at gøre deres for at forhindre propaganda og 'fake news' i den politiske debat og den præsidentvalgkamp, der nu er i gang. Facebooks to øverste chefer, Mark Zuckerberg og Sheryl Sandberg, har til gengæld offentligt meldt ud, at censur af eller et forbud mod politiske annoncer (som hos Twitter) er et brud på den ytringsfrihed, en demokratisk debat er afhængig af.

Er Facebook på vej mod afgrunden?

Imens påpeger eksperter som medievidenskabsprofessoren Siva Vaidhyanathan, at ordkrigen mest er spil for galleriet, så længe politiske online-annoncer ikke er strammere reguleret. Det var jo netop, fordi fx 'Being Patriotic' var umådeligt svær at skelne fra ægte, højreorienterede Facebook-grupper, at det overhovedet lykkedes russerne at øve indflydelse på 2016-valget.

Ifølge Vaidhyanathan bliver det svært for Twitter at holde politiske annoncer ude, netop fordi de måske slet ikke ligner politiske annoncer, og fordi afsenderen kan se helt legitim ud. Han mener også, at Facebook slet ikke ville være i stand til at faktatjekke og forbyde politiske annoncer, hvis de ville. Reklame-infrastrukturen på Facebook er simpelthen for stor og kompleks til, at det kan gøres effektiv, skriver han i en New York Times-kronik.

I Silicon Valley spørger man derfor nu, om Facebook nogensinde kommer sig over 2016-valget. Facebooks vækst kommer lige nu fra lande uden for USA, mens amerikanerne i stigende grad dropper platformen. Den sociale mediegigant har netop, midt i al virakken, offentliggjort et nyt logo og en ny branding-strategi for at prøve at standse blødningen. Den sidste store sociale medieplatform, der gjorde noget lignende, var MySpace. Og det var som bekendt ikke nogen effektiv redningsstrategi.