Stor lønfremgang til privatansatte djøfere

”Det er et superflot resultat,” lyder reaktionen fra Henrik Funder, formand for Djøf Privat, der lige har modtaget resultaterne fra årets lønstatistik.

Han synes, det er flot, at lønnen samlet set er steget fire procent de seneste år for privatansatte djøfere – lidt under sidste års stigning, men stadig højt i forhold til de forudgående 10 år.

Søren Kaj Andersen, centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier på Københavns Universitet, er enig med Henrik Funder

”I forhold til de lønstigninger, vi ser på arbejdsmarkedet lige nu, er det absolut pæne tal. Dertil kan man tilføje, at udviklingen i forbrugerprisindekset har været meget beskedent – så der er altså også tale om meget pæne reallønsstigninger,” siger Søren Kaj Andersen. 

Mest til menige

Der er dog store udsving i lønstigningerne, alt efter hvor man befinder sig i hierarkiet. Djøfere uden ledelsesansvar har fået endnu højere stigninger, end de fik sidste år, og cheferne ligger næsten på niveau. Men direktørerne trækker gennemsnittet ned, da deres løn samlet set er faldet.

Det er der dog en god forklaring på, siger Henrik Funder.

”Vi kan se i tallene, at der er flere direktører fra mindre virksomheder og færre fra de helt store, der har svaret på lønundersøgelsen i år. Og da direktører fra smv’erne generelt set har en lavere løn, trækker det ned, men der er altså ikke tale om en reel løntilbagegang for den enkelte.”

Men uanset hvad er direktørlønningerne ikke vokset ind i himlen, siger Henrik Funder.

”Vores lønstatistik viser, at direktørerne ikke er den her grådige flok, som de nogle gange bliver fremstillet som.”

Men det er jo ikke ligefrem, fordi der bliver spået guld og grønne skove i forhold til den fremtidige vækst, og alligevel er djøferne generelt set løbet med meget pæne lønstigninger. Er de så grådige?

”Nej, men det viser, at de kompetencer og den værdi, djøferne bibringer, dem vil virksomhederne ikke undvære, og derfor er de villige til at betale for dem. Så djøferne har formået at forhandle sig frem til pæne lønstigninger, på trods af at dansk erhvervsliv er meget omkostningsbevidst, og at organisationerne bliver trimmet.”

Mest i de første år

Sædvanen tro er de særligt de første år på arbejdsmarkedet, at djøferne får hevet de helt store lønstigninger hjem. Således er lønnen blandt de yngste kandidatårgange steget med knap 9 %. Mens en djøfer med omkring 20 års anciennitet er steget 3,8 %.

Her er dog udelukkende tale om dem uden chefansvar. For en del djøfere henter pæne lønstigninger hjem senere i karriere i form af avancement til chef- eller direktørstillinger.

Mest i år?

I øjeblikket er Djøf ved at forhandle overenskomster på en række private arbejdspladser.

Kommer de her lønstigninger til at afspejle sig i resultatet?

”Om det kommer til at betyde noget konkret, er svært at sige. Men det er da et klart rygstød i forhandlingerne. Og det vil da klart blive brugt i argumentationen,” siger Henrik Funder.

Og hvad med næste års lønstatistik – hvordan tror du, den kommer til at se ud?

”Jeg håber da, at den her udvikling fortsætter. Og lige nu ser jeg ingen grund til, at den ikke skulle gøre det. Men det er jo supersvært at spå om, for der er jo en masse cheføkonomer, der ser på fremtiden på forskellige måder,” siger Henrik Funder.

I bund og grund er det de fremtidige indtjeningsmuligheder i den virksomhed, man er ansat i, der er afgørende for lønudviklingen, siger Søren Kaj Andersen. Men det er klart, at verden omkring os generelt set spiller ind i både overenskomstforhandlinger og de gennemsnitlige lønstigninger.

Men set i et fremtidigt perspektiv, er det så positivt eller negativt, at djøferne står med en pæn lønstigning i år?

”Man skal da være et skarn, hvis man synes, det er negativt. Det, man har fået i lommen, kan man dårligt være utilfreds med. Men det er klart, at det muligvis kan gøre det svært at løfte lønnen yderligere de næste par år,” siger Søren Kaj Andersen.