Jobsamtalen er til for at gøre chefen klogere på ansøgeren. Derfor bør fokus være på dig – ikke på din kommende chef. Så hvis chefen ikke spørger ind til de ting, du siger, og du sidder med en følelse af, at du ikke bliver hørt, kommer din kommende chef nok ikke til at lytte ret meget til dine pointer i fremtiden. Samtidig kan det også gå ud over dine jobchancer, hvis chefen taler for meget til jobsamtalen. For hvis det eneste, chefen husker fra samtalen, er sine egne anekdoter, hvorfor skulle stillingen så gå til dig?