Hun skal finde hemmeligheden bag offentlig ledelse, der lykkes

Når professor Lotte Bøgh Andersen kan se sit snit til det, tager hun turen hjemme fra Risskov til Aarhus Universitet i løb, for hun er kaptajn af reserven, og det forpligter på kondien. Målet har i det sidste halvandet år været det nye Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, som hun er leder af. Vi vender tilbage til Lotte, men først spoler vi lige baglæns.

Nogle år før kronprins Frederik fyldte 50, fik gode kræfter på Aarhus Universitet en idé: Man skulle fejre den gamle alumne fra statskundskab årgang 89 på en eller anden måde. Helt præcist hvilke gode kræfter, der kom på tanken om, at 'noget med offentlig ledelse' nok var et emne, som den kommende konge kunne se sig selv i, er ikke til at få at vide.

Men bundlinjen er, at den militæruddannede kronprins og cand.scient.pol. sidste år i maj klippede snoren til Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. På væggen hang regeringens og Folketingets fødselsdagsgave til ham, et maleri af Anette Harboe Flensburg, som han straks havde givet videre til sit gamle universitet.

Projekt i storskala på vej til alle offentlige ledere

Kronprinsens programerklæring ved snoreklipningen lød:

"Virkelighedens offentlige lederes og deres medarbejderes erfaringer skal være med fra første færd i centerets forskning, forskningen skal ud og leve blandt lederne."

Og det kommer den. Som et af de mere opsigtvækkende projekter skal centeret – hvis de politiske vinde under Mette Frederiksen blæser samme vej som den tidligere regerings – i samarbejde med stat, kommuner og regioner udvikle et helt nyt lederevalueringsværktøj til fri og frivillig afbenyttelse af samtlige 47.000 offentlige ledere.

Værktøjet skal ikke være en karakterbog, men en hjælp til lokal ledelsesudvikling. Målgruppen er alle 820.000 offentligt ansatte og deres ledere, så der kan blive tale om et projekt i stor skala.

Siden snoreklipningen har kronprinsen flere gange i al stilfærdighed og uden Se & Hør på slæb gæsteforelæst på centerets seminarhold. Han er medlem af centerets Governance Committee – en slags bestyrelse, hvor der ifølge kilder diskuteres reel substans med indspark fra alle om bordet. Og så deltog han sidste år på et ledertræningsforløb forestået af bl.a. Lotte Bøgh Andersen.

Det royale bånd er en livsforsikring

Men uden penge, intet center.

Det, der muliggjorde det hele, var en donation på 52 mio. kr. over fem år fra Købmand Herman Sallings Fond – købmanden med stormagasinet Salling på gågaden i Aarhus, hvis fond i dag ejer landets største detailhandelskoncern. 

Det er et hidtil uset stort beløb til samfundsvidenskabelig forskning. Oveni lagde Novo Nordisk 15 mio. kr. til forskning i ledelse i sundhedssektoren.

Institutleder på statskundskab, professor Peter Munk Christiansen, indrømmer gerne, at det åbner døre at have kongehusets stempel på et projekt.

"Det er der ingen grund til at skjule."

På statskundskab i København hepper man på centeret i Aarhus. 

"Det er et løft af forskningsvolumenen for vores lille hjørne af statskundskab, som vi alle bliver stærkere af," siger Asmus Leth Olsen, der er professor mso i offentlig forvaltning på KU. 

For en donation på over 50 mio. kr. ser man normalt kun inden for den naturvidenskabelige og tekniske forskning.

Der er også dén finte ved at have Danmarks kommende konge stående i sit navn, siger Asmus Leth Olsen, at det ikke er så let at pille det hele ned igen, når bevillingen udløber.

"Hvad vi ellers har set så tit."

Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig forvaltning på Syddansk Universitet, kalder det helt enestående og glædeligt med dette fokus på offentligt lederskab.

"Så længe det ikke skævvrider og går ud over den forskning, der foregår andre steder i landet. For der er jo tale om støtte til en bestemt måde at tænke forskning og ledelse på, som er centreret om den tradition, der udgår fra statskundskab på Aarhus Universitet."

En selfie med professoren

At Lotte Bøgh Andersen skulle lede det nye center, var der ingen tvivl om, fortæller Peter Munk Christiansen.

"Det var så fuldstændig selvindlysende."

Sædvanligvis er der ikke den store star quality over at være dansk universitetsforsker. Men når Lotte Bøgh Andersen tager til forskerkongres i USA, er der ph.d.-studerende, som spørger, om de må tage en selfie med hende, fortæller lektor og ph.d. Caroline Howard Grøn, som forsker i evaluering af ledere på det nye center.

"Så kendt er hun for sin forskning i udlandet."

Caroline Howard Grøn ser centeret som en naturlig forlængelse af Lotte Bøgh Andersens forskning i public service motivation.

"Begge dele – Lottes forskning og centeret – handler grundlæggende om en dyb interesse for, hvordan vi driver en bedre offentlig sektor, og for at gøre dét skal man understøtte medarbejderes motivation, og det gør man bl.a. gennem god ledelse," siger hun. 

Offentlige arbejdsgivere kan bruge det

Forskningen i Public Administration på Aarhus Universitet har de seneste fem år ligget blandt de øverste tre-fire placerede på den såkaldte Shanghai-rangliste. 

Det gør ingen andre danske forskningsområder, hvilket dog ikke mindst skyldes, at Danmark internationalt set er en stor spiller inden for forskning i Public Administration.

"Mit bedste faglige bud er, at de inden for et par år bliver nr. et på listen på grund af Lotte og centeret. Og det siger jeg som konkurrent," siger Asmus Leth Olsen.

Adam Wolf, direktør i Danske Regioner og lidt af en nørd udi forvaltningsteori, siger om Lotte Bøgh Andersen, at hun er en dynamo i forskningen om offentlig ledelse.

"Men også i debatten mellem forskere og praktikere om styring og ledelse. Hun har gjort meget for, at forskningen i offentlig ledelse er relevant for os praktikere."

Thomas Molin er kontorchef i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (tidl. Moderniseringsstyrelsen).

"Noget af det, ledelsescenteret i Aarhus er rigtig gode til, er at inddrage andre. De går ud blandt lederne på tværs af den offentlige sektor og finder ud af, hvad der er underbelyst, og så ser de på det," siger han.

Han tager et stykke papir og tegner: I hans kontor arbejder de med policy og udvikling af ledelsespraksis. På centeret arbejder de med ledelsespraksis og forskning.

"Vores samarbejde med ledelsescenteret giver os et stærkere forskningsbaseret fundament at stå på." 

'Kaptajnen'

Når Lotte Bøgh Andersen ikke selv hører det, omtaler folk på statskundskab hende af og til bare som 'kaptajnen'. Dét ved alle, hvem er.

Det er ikke ukærligt ment, men hentyder til hendes rang som kaptajn af reserven i Ingeniørtropperne, og hun er da heller ikke typen, som bare lader sig afbryde af ordstyrere og ministre.

Lotte Bøgh Andersen – hvis mor var skoleleder og nu afdøde far var professor (og militærnægter) – søgte efter gymnasiet ind som reserveofficer ved Forsvaret og blev der i to år. Sergentskole, løjtnantskole, som 19-årig ansvar for egen ingeniørdeling. 35 unge mennesker, som skulle kunne forsvare landet, bygge broer og rydde miner.

Kaptajnsstriberne fik hun, mens hun læste statskundskab i Aarhus. Hun brugte alle sine sommerferier på at tage det grønne tøj på og arbejde i Ingeniørregimentet, som dengang lå i Randers. "Det var mit studenterjob," som hun siger.

"At jeg som så ung prøvede at udøve ledelse og få feedback på det, har virkelig været vigtigt for mig her i livet, også for min tilgang til forskning i ledelse. I militæret tager man ledelse meget, meget alvorligt."

I 8. klasse vidste hun, at hun ville læse statskundskab.

"Min storebror overtalte mig til først at søge ind ved militæret. Han fulgte senere mit spor og læste selv statskundskab, efter han havde forladt militæret."

Hun lærte sin mand at kende i Ingeniørregimentet. Han tog senere en ph.d. i kemi og er i dag sikkerheds- og laboratorieleder på kemi på Aarhus Universitet.

100 officerer fra fortiden

Lotte Bøgh Andersen plejer ikke at være nervøs, når hun holder foredrag – og hun holder mange. Det gør alle centerets fastansatte forskere. Det er officiel politik at komme så meget ud som muligt og diskutere forskningsresultater, også fordi man så får feedback.

Men det var hun sidste efterår, da hun som medlem af Sophie Løhdes Ledelseskommission blev inviteret ud at tale for ingeniørtroppernes samlede officerskorps på 100 mænd og kvinder.

For der sad alle dem, som hun havde kravlet i mudder med og lidt og stridt med som helt ung.

Hun gjorde det fremragende, husker oberst Christian Arildsen, der lige er gået på pension som chef for Ingeniørregimentet.

"Hun demonstrerede til fulde, at hun havde styr på lederens dilemmaer og paradokser og kunne sætte det i en kontekst, som officererne forstod. Hun kunne også i flere tilfælde anskueliggøre, at Ledelseskommissionens anbefalinger havde rod i hendes egne erfaringer fra hendes tid som delingsfører."

"Jeg lykkes, når de kan bruge det"

Lotte Bøgh Andersen kan formentlig rejse sig op i sin seng og recitere centerets formål i søvne.

Hun giver os denne version i overskriftsform:

"Vores sigte er entydigt at skabe forskningsbaseret viden, som de ledere, vi forsker i, faktisk kan bruge til noget. Og vi laver det sammen med dem. Og vi gør det interdisciplinært sammen med forskere fra psykologi, management, økonomi, Arts (aarhusiansk fakultet for bl.a. kultur og pædagogik, red.) og sundhedsvidenskab, hvor dét, der er vores store fælles interesse er offentlige ledere, som lykkes. Det vil sige lykkes med deres medarbejdere, mellemledere og andre om at skabe værdi for borgerne og samfundet."

Når centerets forskere interviewer ledere, spørger de, hvad der får lederne til at stå op mandag morgen. Så hvad får hende selv til at stå op?

"Det gør alle de mega-dedikerede offentlige ledere, som jeg møder. Og jeg lykkes jo, når de kan bruge noget af det, vi forskere skaber."

Det er ikke for at sige, at medarbejderne betyder mindre end ledere, understreger hun. Centerets fokus er netop at skabe bedre rammer for de ansatte via lederne.

Kronprinsen og 'forkalkningslæren'

Nu sladrer man ikke sådan offentligt om kronprinsen på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Men Lotte Bøgh Andersen vil godt sige så meget, at de to fint kunne dele militærjargon, da han deltog i et ledertræningsforløb sidste år, og at kronprinsen på ingen måde starter fra scratch, når det kommer til ledelse.

"Vi var glade for kronprinsen, da han læste her," fortæller Peter Munk Christiansen.

"Og han var glad for os. Måske fordi vi forbød pressen adgang – her arbejdes! Det respekterede de på forunderligste vis, så han kunne gå her i fred."

Da kronprinsen dimitterede i 1995, var der en lille højtidelighed, hvor dronningen hilste på kronprinsens undervisere. Han præsenterede sin mor for Peter Munk Christiansen med et: 'Det er Peter, ham har jeg haft i forkalkningslære.'

Nu er centeret, som bærer hans navn, med til at trække dansk forskning i Public Administration op i den øverste internationale liga.