”Og jeg tror også, det kunne have fungeret. Men jeg var bange for at komme til at opleve mig selv som den halte hest i væddeløbet, fordi jeg i det hele taget har det vanskeligt med at gøre noget halvt. Og der er ingen tvivl om, at når man er på de store advokatkontorer, er det sjovest at være der, hvor man kan være med i det forreste felt. Men det kan man kun, hvis man er i stand til at prioritere arbejdet rigtig højt og smide, hvad man har i hænderne, når der kommer hasteopgaver ind. Og det er svært, når man også rigtig gerne vil være sammen med sine børn.”