Malene Munch
5 år siden
Jeg er enig i den kløft. Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om, hvorvidt man er djøf’er eller ej, men et spørgsmål om organisationen djøf’s fokus på nogle medlemmer fremfor andre. Da jeg startede i djøf var det en fagforening, der kæmpede for gode arbejdsforhold, som stod fast på, at en generalist er en med varierede opgaver såsom, politikerbetjening, sagsbehandling, borgerservicering mm. -Altså bredt favnende opgaver, som i princippet alle kan lære ved at læse den bagvedliggende lov og få oplæring. Nu er djøf i min optik i højere grad blevet en faglig organisation, som i højere grad er talerør for chefniveauet og arbejder for en smidig hverdag for chefledet, som videreformidler af chefernes budskab. Altså en slags mellemledere, som ikke har reel indflydelse, men som kommer med synspunkter og så i øvrigt bare agerer mellemmand og videreformidler fra den ene til den anden. Jeg savner en stærk fagforening, der favner bredt og har fokus på arbejdstageren og arbejdsforhold i højere grad en på at rekruttere medlemmer i chefstolene. Derudover savner jeg, at der er fornemmelse for virkeligheden og hvad der skal til for, at få virkeligheden til, at fungere i den udførende del af djøf. Både fra administrationen men også i artikler og tilgang i Djøfs arbejde. Jeg mener, at det er helt nødvendigt med en rotationsordning, så man ikke kan sidde i nærheden af det lovgivende/-forberedende arbejde, hvis man ikke prøvet, at håndhæve de regler gennem opgaver i den nære borger/brugerkontakt.
Om du er rigtig djøf’er?
Det mener jeg. Men jeg ville ønske, at fagforeningen djøf ville rette fokus tilbage på arbejdsforhold og arbejdstagerens (helt ud i fingerspidserne) igen og mindre på servicering af chefleddet, som dettes højre hånd og talerør.
Bevares djøf gør også det, men i langt mindre grad og med en helt anden iver, end da jeg startede for godt ti år siden.