Den nødvendige øremærkning

Et af de initiativer, der kan bidrage til dette, er implementeringen af EU-direktivet om bl.a. orlovsrettigheder til fædre. Med direktivet har Danmark fået en historisk mulighed for at opdatere vores forældede barselsregler, så de passer til moderne familier og afspejler, at både mænd og kvinder bliver forældre.

Selv om fædres brug af orlovsmuligheder er øget en smule de senere år, tager kvinder fortsat 90 % af orloven med børn.  

I Djøf er vi glade for EU-direktivets krav om yderligere øremærkning af orlov til fædre. Bl.a. fordi den skæve fordeling af orloven er den væsentligste forklaring på, at danske kvinder har langt vanskeligere ved at realisere en ledelseskarriere trods kvindernes høje uddannelsesniveau og erhvervsfrekvens.

Forskning viser, at lange orlovsperioder har negativ betydning for kvinders ledighed, lønudvikling og karriereforløb. Og tilbageslagene er mere end vanskelige at indhente for kvinderne. 

Flere studier peger omvendt på, at mere orlov til fædre faktisk ses at gavne mænds løn- og karriereudvikling. 

Til gengæld er danske fædre markant dårligere stillet sammenlignet med fædre i de nordiske lande, men også i forhold til fædre i fx Tyskland, Spanien og Portugal. Lovgivningen i de øvrige nordiske lande adresserer orlov med børn som et spørgsmål om ligestillet forældreansvar og børns ret til adgang til begge forældre så tidligt som muligt.

Ud over at sikre fædre øget individuel ret til orlov er det centralt for Djøf, at implementeringen sikrer en model, der rent faktisk fremmer mænd og kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet. 

Derfor kan vi med fordel lade os inspirere af Sverige, hvor man ikke skelner mellem barsels- og forældreorlov, men ganske enkelt kalder hele perioden orlov. Moren skal selvfølgelig være beskyttet i en lang periode af hensyn til amning og sundhed, men herudover skal begge forældre have individuelle rettigheder, der understøtter det samlede forældreskab.