Spændinger mellem Danmark og Grønland vokser

a) Grønland bliver i rigsfællesskabet med Danmark.

b) Grønland bliver en suveræn stat.

c) Grønland bliver en suveræn stat, men tæt knyttet til Danmark i fri associering eller i en føderation, og Danmark løser fortsat en række opgaver i Grønland.

Professor Rasmus Gjedssø Bertelsen, der er født i Danmark, opvokset i Island og nu Barents Chair in Politics ved Tromsø Universitet, følger diskussionen nøje.

”Udfordringerne for et suverænt Grønland vil være betydelige, især økonomisk og pga. det udækkede behov for human kapital. Rent praktisk vil rigsfællesskabet være langt at foretrække,” siger han og fortsætter:

”Det er frustrerende at være afhængig af udefrakommende eksperter, men en opløsning af rigsfællesskabet vil ikke løse problemerne i Grønland på kort sigt.”

Voksende spændinger

Bloktilskuddet fra Danmark dækker 52 procent af det offentlige budget i Grønland, men det handler ikke kun om penge, mener Bertelsen:

”De identitetsmæssige og politiske spændinger bliver større og større. Danmark har længe formuleret en relativt snæver identitet om sprog, etnicitet, kultur, oprindelse og religion, og dem, der ikke har været omfattet, er enten gået eller er på vej ud. Man kan ikke på én gang benytte sig af en stadig snævrere nations-identitet og samtidig holde sammen på en multietnisk, multisproglig nation med oversøiske elementer,” siger han.

Men hvem skal klare de tunge opgaver, som Danmark tager sig af, hvis Grønland river sig løs?

”Der er over 200 nationer i FN, som har meget forskellige måder at løse udfordringerne på, og Grønland vil jo ikke være Palle-alene-i-verden. Det er stadig uklart, hvilke samarbejder man kan lave med Island, Canada, EU eller med den nordiske kreds,” siger Bertelsen.

Sikring af Grønlands suverænitet mener han fx, at andre vil kunne bistå med, sådan som NATO gør i Island.

”Det danske søværn gør et kæmpe arbejde i Nordatlanten med søredning osv., men militært har Danmark jo ikke kunnet forsvare noget som helst i Nordatlanten siden Napoleons-krigene,” siger han.

Hvorfor holde fast i Danmark?

Tanken om løsrivelse og fri associering med Danmark er central i den grønlandske debat. Ser du fordele ved den model?

”En slags dansk Commonwealth kan have en følelsesmæssig værdi i en periode og sikre, at rigsfællesskabet ikke udløber helt. Kongefamilien er populær i Grønland, og sådanne bånd betyder noget,” siger Bertelsen. 

Han minder om, at Christian X forblev konge af Island, da Island blev selvstændigt i 1918. Det danske forsvar og diplomati stod til rådighed i 25 år – med mulig forlængelse. Det var godt for Island i 1918, mener Bertelsen, men det var før EU, det nordiske samarbejde, NATO, Arktisk Råd m.v.

”En føderation med Danmark kan måske bruges, hvis det ikke lykkes at få det multilaterale til at fungere. Men jeg har svært ved at se, hvorfor Grønland i fremtiden skulle ønske at fastholde Danmark som fast bindeled til resten af verden,” siger han.

Måske for at trække på de gratis uddannelser?