UK-dansker om Brexit: "Stemningen er forkert"

Djøfbladet er vendt tilbage til to af dem. Mens Storbritannien bevæger sig hastigt mod den 29. marts, hvor landet skal være endegyldigt ude af EU, blev det i januar det muligt for EU-borgere at søge om opholdstilladelse i landet efter Brexit. For de to danskere er der ingen tvivl, om de gerne vil blive boende, men Brexit har alligevel sat en masse tanker i gang.

John Carstensen: Jeg føler stor usikkerhed

John Carstensen arbejder i den britiske regering som Head of Profession, Climate and Environment i DFID – det britiske svar på Danida. Det var først i december 2018, at hans chef kunne fortælle, at EU-borgere ansat i regeringsapparatet ville beholde retten til at arbejde ved en No Deal. Altså en britisk udtrædelse af EU uden en aftale.

”Jeg føler og har følt en stor usikkerhed. Nu ved jeg i det mindste, hvad intentionen er. Men jeg må indrømme, at så længe, der ikke er givet nagelfaste juridiske løfter, så er det svært at føle sig sikker,” siger han.

Muligheden for at ansøge om opholdstilladelse oplever John Carstensen, der har boet med sin familie i London siden 2008, ikke som en stor gevinst.

”Jeg kan få lov til at ansøge om at fortsætte med at bo, leve og elske i England, der er mit hjem. Du kan formentlig høre indignationen i min stemme. Jeg har fået frataget retten til ophold. Den skal jeg nu ansøge om. Jeg og tre millioner andre EU-borgere er dybest set blevet tvunget til at registrere os og søge om lov til at blive i landet. Det er ikke en automatisk ret, selvom Leave-kampagnen lovede det,” siger han.

John Carstensen fortalte i december 2017 til Djøfbladet, at han er bekymret over de konsekvenser, som Brexit vil få for hans familie og deres fremtid i Storbritannien. Og på den led er der ikke meget, der har ændret sig i mellemtiden.

”Det er ret tydeligt, at briterne i øjeblikket ikke har nogen idé om, hvad det næste sæt af regulering skal være. Debatten har haft et nærmest feberagtigt niveau en gang imellem. Der er en følelse af, at ’kan vi ikke bare få det hele overstået?’ Den store misforståelse er, at der er noget som helst, der vil være overstået,” siger han.

John Carstensen mener, at briterne mangler en grundlæggende forståelse for de tusindvis af regler, der binder EU og UK sammen. Det har han dog selv en særlig forståelse for. 

”Min søn er handicappet, og han har et kort, der sikrer ham en handicap-parkeringsplads. I øjeblikket er det en tilladelse udstedt af EU. Det er gensidigt anerkendt over hele EU. Så når vi rejser, tager vi den med. Hvem siger, at det fortsætter? Der er nogle, der skal lave en regel om det. Hvis du lever i et land, der siger, at vi ikke gider lave aftaler med EU, hvilken garanti giver det mig for, at der bliver en fornuftig håndtering af de tusindvis af de ting, som måske er banale, men som betyder enormt meget i éns hverdag?” spørger John Carstensen.

Selvom John Carstensen føler en stor usikkerhed, vil han dog ikke forlade London.

”Vi bliver stadig boende. Min søn er britisk og velintegreret i et system, der giver ham en masse god støtte. Det ville være komplet bonkers at trække ham ud af sin uddannelse. Der er så mange andre ting, der bestemmer, hvorvidt det er en god idé at bo her. Men jeg har stor forståelse for alle de EU-borgere, som har valgt at forlade landet. Stemningen er forkert,” siger John Carstensen.

Sara Hobolt: Brexit har givet systemet et chok

Sara Hobolt er professor ved London School of Economics and Political Science, og Storbritannien, hvor hun har boet i 22 år, er hendes hjem. Hun har dobbelt statsborgerskab, og hun føler ikke på samme måde den usikkerhed, som John Carstensen beskriver. Til gengæld er hun optaget af den stigende polarisering i den offentlige debat.

”Min bekymring er ikke først og fremmest det individuelle, men hvad der sker med det land, jeg har gjort til mit eget. Storbritannien er kendt for at være et land med udbredt politisk stabilitet. Det bliver interessant, hvad Brexit kommer til at betyde for landet,” siger hun.

Sara Hobolt bor med sin mand og sine børn, der er britiske statsborgere i London, hvor hun er professor i europæisk politik og forsker i netop folkeafstemninger. Derfor har Brexit også været et spændende fagligt nybrud, fortæller hun.

”Som politolog er det enormt spændende, for der er kommet et kæmpe chok i systemet. Jeg har bevidst valgt at forske mere i Brexit, fordi jeg synes, det var så spændende fra et fagligt synspunkt. Det er interessant, at der kan opstå en polarisering om et emne, som folk ikke gik synderligt op i for tre år siden,” siger hun.

Hun fortæller også, at Brexit gav forskerne et tegn om en ny splittelse i befolkningen, som i virkeligheden måske ikke var så ny endda.

”Jeg har forsket meget i, hvordan partiidentitet påvirker, hvordan vi ser økonomiske spørgsmål. Men med Brexit ser vi en splittelse, der ikke handler om partiidentitet.”

”Når et emne som EU, som folk har været ret ligegalde med, kan påvirke folk så stærkt, er det, fordi det også repræsenterer en splittelse, som allerede fandtes i befolkningen. På den måde handler Brexit om meget mere end EU. Det handler om, hvad det er for et samfund, man gerne vil have. Og dér har de to sider meget svært ved at forstå hinanden,” siger Sara Hobolt.

Selvom et stort emne i Brexit-debatten har været immigration – og særligt ønsket om at begrænse immigrationen – har Sara Hobolt aldrig følt sig uvelkommen eller anderledes i det britiske samfund.