”Det er et område, der vækster. Man har brug for, at ingeniører laver rent ingeniørarbejde, og derfor vil mange virksomheder formentlig se en idé i at inkludere djøfere i teams. Nogle af de store byggefirmaer og ingeniørfirmaer har brug for at rekruttere folk med djøf-baggrund, simpelthen fordi det er kompliceret at være virksomhed. Der er mange regler og krav," siger Jesper Bo Jensen, som også fortæller, at staten i dag har større interesse i virksomheders projekter.
”Det indebærer bl.a., at projekterne ikke må skade staten. Det handler om licence to operate. Altså hvordan man får lov til at operere i et samfund. Den samfundsmæssige tanke er vigtigere i dag, end den var før. Virksomheder får ikke lov til at starte projekter, uden at det er clearet med staten først,” siger Jesper Bo Jensen.