Langtidsledige djøfere, der efter nytår mister dagpengene og derfor får ret til seniorjob, har ingen garanti for akademisk arbejde, pointerer formand.
Kan kommunerne tvinge højtuddannede langtidsledige seniorer til at tage et job, der ikke harmonerer med deres kvalifikationer? Den diskussion har kørt på højt blus den seneste uge, efter at fagforeningen Prosa har lagt sag an mod Fanø Kommune, der har sendt en 58-årig grafisk designer ud at feje øens gader.
Den 58-åriges dagpengeret er udløbet, og fordi der er mindre fem år, til hun kan gå på efterløn, har hun ret til at få et såkaldt seniorjob: Kommunen skal oprette en stilling til hende ”bl.a. under hensyn til […] kvalifikationer og interesser,” som der står i lovgivningen.
Det lever gadefejerjobbet ikke op til, mener Prosa og har derfor bedt Beskæftigelsesankenævnet vurdere sagen.
Efter nytår forkortes dagpengeperioden til to år. A-Kassernes Samvirke anslår, at det vil betyde, at mellem 200 og 250 hver måned vil blive berettiget til et seniorjob.
I loven om seniorjob indskærpes det, at kommunerne skal oprette seniorjobbene som merbeskæftigelse. Det går altså ikke at fyre en medarbejder for derefter at genoprette stillingen som et statsstøttet seniorjob. Der skal være tale om en ekstra stilling.
Jobbene skal desuden give en overenskomstmæssig løn, og det kan volde kommunerne økonomiske problemer. De får årligt cirka 130.000 i statsrefusion for hvert seniorjob, de opretter – og alle lønudgifter derudover skal de selv finansiere.
Derfor kan kommunerne have interesse i at oprette seniorjob med en løn, der ikke overstiger statsrefusionen ret meget.
Den slags kassetænkning er Djøfs formand, Lisa Herold Ferbing, skeptisk overfor.
”Det er en skidt idé at sætte akademikere til f.eks. at lave 3F’eres eller ufaglærtes job, for der er jo rigeligt med ufaglærte, der også er ledige og kan besætte de stillinger. Det mest hensigtsmæssige er, at akademikerne får lov til at beskæftige sig med det, de er bedst til, nemlig akademisk arbejde.”
Men, tilføjer hun, ”at the end of the day må man tage det arbejde, man bliver tilbudt.”
Djøf-formanden er glad for, at Prosa har anlagt prøvesagen, fordi afgørelsen kan gøre det nemmere at fortolke loven om seniorjobordningen. Men som udgangspunkt mener hun ikke, at djøferne vil have grund til at klage over at blive sendt ud som gadefejere eller i andre praktiske job.
”Vi vil gerne insistere på, at vores ledige medlemmer får tilbudt job, hvor de primært kan bruge de kompetencer, som de er bedst til. Men ifølge lovgivningen har man ikke et retskrav på, at det job, man som djøfer får tilbudt, skal være et egentligt Djøf-job. Og den lovgivning respekterer vi selvfølgelig.”
- Prosa frygter, at kommunerne for at spare kun vil oprette lavtlønnede stillinger. Er det en frygt, Djøf deler?
”Man kan godt have en frygt for det, men i så fald forpasser kommunerne virkelig en mulighed for at få meget kvalificeret arbejdskraft ind med et tilskud. Jeg håber derfor, at de ikke tænker, at de skal have folk ud til den lavest mulige løn, men at de i stedet siger: ’Nu har vi nogle kompetente mennesker. Hvor kan de bringe os værdi?’”
- Kan du forstå, hvis kommunerne ikke synes, at de har råd til andet end at oprette seniorjob med lav løn?
”Vi har forståelse for, at kommunernes økonomi er trængt. Vi håber bare, at kommunerne tænker anderledes. Nu får vi den her sag, som måske kan give nogle bedre pejlemærker for, hvilke seniorjob man kan sende forskellige faggrupper ud i – og ellers er lovgivningen, som den nu engang er. Vi har ikke noget retskrav på, at man skal have et akademisk arbejde – det er vigtigere, at man trods alt har et arbejde end slet ikke at have noget.”
Ledige stillinger