Djøf: Intet retskrav på akademiske seniorjob

14-09-2012
3 min.

Langtidsledige djøfere, der efter nytår mister dagpengene og derfor får ret til seniorjob, har ingen garanti for akademisk arbejde, pointerer formand.

Kan kommunerne tvinge højtuddannede langtidsledige seniorer til at tage et job, der ikke harmonerer med deres kvalifikationer? Den diskussion har kørt på højt blus den seneste uge, efter at fagforeningen Prosa har lagt sag an mod Fanø Kommune, der har sendt en 58-årig grafisk designer ud at feje øens gader.

Den 58-åriges dagpengeret er udløbet, og fordi der er mindre fem år, til hun kan gå på efterløn, har hun ret til at få et såkaldt seniorjob: Kommunen skal oprette en stilling til hende ”bl.a. under hensyn til […] kvalifikationer og interesser,” som der står i lovgivningen.

Det lever gadefejerjobbet ikke op til, mener Prosa og har derfor bedt Beskæftigelsesankenævnet vurdere sagen.

Skidt idé at tage ufaglærtes stillinger

Efter nytår forkortes dagpengeperioden til to år. A-Kassernes Samvirke anslår, at det vil betyde, at mellem 200 og 250 hver måned vil blive berettiget til et seniorjob.

I loven om seniorjob indskærpes det, at kommunerne skal oprette seniorjobbene som merbeskæftigelse. Det går altså ikke at fyre en medarbejder for derefter at genoprette stillingen som et statsstøttet seniorjob. Der skal være tale om en ekstra stilling.

Jobbene skal desuden give en overenskomstmæssig løn, og det kan volde kommunerne økonomiske problemer. De får årligt cirka 130.000 i statsrefusion for hvert seniorjob, de opretter – og alle lønudgifter derudover skal de selv finansiere.

Derfor kan kommunerne have interesse i at oprette seniorjob med en løn, der ikke overstiger statsrefusionen ret meget.

Den slags kassetænkning er Djøfs formand, Lisa Herold Ferbing, skeptisk overfor.

”Det er en skidt idé at sætte akademikere til f.eks. at lave 3F’eres eller ufaglærtes job, for der er jo rigeligt med ufaglærte, der også er ledige og kan besætte de stillinger. Det mest hensigtsmæssige er, at akademikerne får lov til at beskæftige sig med det, de er bedst til, nemlig akademisk arbejde.”

Men, tilføjer hun, ”at the end of the day må man tage det arbejde, man bliver tilbudt.”

Intet retskrav

Djøf-formanden er glad for, at Prosa har anlagt prøvesagen, fordi afgørelsen kan gøre det nemmere at fortolke loven om seniorjobordningen. Men som udgangspunkt mener hun ikke, at djøferne vil have grund til at klage over at blive sendt ud som gadefejere eller i andre praktiske job.



”Vi vil gerne insistere på, at vores ledige medlemmer får tilbudt job, hvor de primært kan bruge de kompetencer, som de er bedst til. Men ifølge lovgivningen har man ikke et retskrav på, at det job, man som djøfer får tilbudt, skal være et egentligt Djøf-job. Og den lovgivning respekterer vi selvfølgelig.”

- Prosa frygter, at kommunerne for at spare kun vil oprette lavtlønnede stillinger. Er det en frygt, Djøf deler?

”Man kan godt have en frygt for det, men i så fald forpasser kommunerne virkelig en mulighed for at få meget kvalificeret arbejdskraft ind med et tilskud. Jeg håber derfor, at de ikke tænker, at de skal have folk ud til den lavest mulige løn, men at de i stedet siger: ’Nu har vi nogle kompetente mennesker. Hvor kan de bringe os værdi?’”

- Kan du forstå, hvis kommunerne ikke synes, at de har råd til andet end at oprette seniorjob med lav løn?

”Vi har forståelse for, at kommunernes økonomi er trængt. Vi håber bare, at kommunerne tænker anderledes. Nu får vi den her sag, som måske kan give nogle bedre pejlemærker for, hvilke seniorjob man kan sende forskellige faggrupper ud i – og ellers er lovgivningen, som den nu engang er. Vi har ikke noget retskrav på, at man skal have et akademisk arbejde – det er vigtigere, at man trods alt har et arbejde end slet ikke at have noget.”

Kommentarer

Jens Jensen

20.09.2012 kl. 06.27

"...det er vigtigere, at man trods alt har et arbejde end slet ikke at have noget"

Nej, ikke for enhver pris! Loven har pålagt kommunerne et ansvar, som de ikke lever op til. Loven giver desuden alle borgere--ikke blot seniorer-- ret til at afslå et "urimeligt" arbejde. Urimeligt omfatter især arbejde der kan true helbredet.

Især senior kvinder skal ikke sættes til vedvarende fysisk arbejde. Ældre kvinder, trods deres længere levetid, bliver opslidt op til 10 år tidligere end mænd--altså allerede i 50erne--pga. hormonændringer der svækker både knogler og led.

Især er det uanstændigt og ulovligt at sende netop den kvindelig grafisk designer ud i gadefeje job. Kommunen har haft hende i løntilskudsjob som grafisk designer, og der er masser af opgaver der afventer hende. Kommunens beslutning er kynisk kassetænkning som er fuldstændigt ud af trit med seniorjob paragraffens ånd og formål, og ud af trit med beskæftigelseslovgivning generelt. Desværre er det slet ud af trit med den kyniske foragt for borgeren og medmennesket, der kendetegner kommunernes sagsbehandling nu om dagene, hvad enten det drejer sig om børnesager, førtidspension, aktivering eller seniorjob.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Ole Dalsgaard-Jensen

21.09.2012 kl. 11.38

Ikke ret til "akademisk arbejde" - jeg udleder deraf, at formandens holdning er, at det har alle andre djøf'ere i almindelige ansættelser.
Men i dag er grænserne for, hvad der karakteriseres som akademisk arbejde utroligt udvandet, bl.a. fordi djøf havde meget større fokus på, at udbrede djøf'ere til alt muligt andet (ikke akademisk) kontorarbejde - djøfiseringen - principielt er det fair nok, hvis folk selv søger, så har de selv valgt et "lavere" og måske knap så "akademisk arbejde".
MEN hvis folk forflyttes - eller får ændret vilkår - forventer jeg, at djøf bakker op og holder arbejdsgiverne op på, at djøf'ere er ansatte på en overenskomst, hvor man SKAL have akademisk arbejde.
Derfor vil jeg meget gerne have defineret, hvad formanden lægger i betegnelsen "akademisk arbejde" og hvorvidt formanden vil garantere, at djøf går ind i sager med eksempelvis "lettere sagsbehandling", tlf.betjening mm.
Eller "akademisk arbejde" i dag reelt set blot er et kontorjob ?
Jeg vil gerne sige, at for mig er "akademisk arbejde", mere selvstændigt og analytisk end sædvanlige kontorjobs - og evt. med en udstrakt grad af egen beslutningskompetence. Når man ansættes som fuldmægtig - ligger det jo allerede i ordet, at man er befuldmægtiget i højere grad end assistenter mm.
Desværre er det ikke vilkårene for mange off. ansatte djøf'ere, hvor cheferne måske skelner knap så meget mellem "akademiske" og "ikke akademiske" arbejdsopgaver. Uagtet at det på ingen måde er lønsomt, at lade højtlønnede djøf'ere udføre alm. kontorarbejde.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.