Flinke mænd får mindre i løn

Sådan lyder en af konklusionerne i forskningsartiklen Do Nice Guys – and Gals – Really Finish Last? Titlens spørgsmål kan nemlig besvares med et klart ja.

Professor Timothy A. Judge fra University of Notre Dame i USA har sammen med to kolleger undersøgt sammenhængen mellem personlighed, køn og løn. Og der er dårligt nyt til de venlige og omgængelige.

Knap 4.000 amerikanere blev bedt om at svare på spørgsmål om bl.a. deres personlighedstræk og deres løn. Jo mere tillid, omsorg og social interesse de gav udtryk for, jo mindre var sandsynligheden for, at de fik en høj løn.

Den tendens var langt mere udtalt hos mændene. Mere specifikt fik de mænd, der lå øverst på venlighedsskalaen, 18 procent mindre i løn end de mænd, der scorede lavest på den skala. Blandt kvinderne fik de rå også flest dollars ind på kontoen, men forskellen mellem dem og de flinkeste var blot på fem procent.

Mænd skal opføre sig som rigtige mænd

Professor Judge og hans kolleger understreger i deres artikel, der tidligere på året blev udgivet i Journal of Personality and Social Psychology, at hverken jobtype eller ledelsesansvar forklarer lønforskellene. Med andre ord får flinke chefer også mindre i løn end andre.

At venlige og omgængelige mennesker får mindre i løn, er ikke så overraskende. Fokuserer man på at opretholde en rar stemning eller på at holde sig gode venner med alle, er man mindre tilbøjelig til at stå på sin ret, f.eks. i en forhandlingssituation.

Det nye i artiklen er derimod, at det er synligt, hvordan samme personlighedstræk – i dette tilfælde venlighed – bedømmes og belønnes forskelligt alt efter køn.

Judge og co. finder forklaringen på dette i begrebet kønsstereotypier. Når mænd er krævende, taler skarpt og fokuserer mere på at opnå deres mål end på at styrke sociale relationer, lever de op til de generelle forventninger til mandlig adfærd. Opfører kvinder sig på samme måde, bryder de derimod med stereotypen.

Eller formuleret mere simpelt: Mænd forventes at have rundsave på albuerne og være på tværs. Kvinder skal derimod være søde og empatiske – og er de ikke det, vil nogle se dem som kontrære strigler, der ikke skal belønnes.

Et puslespil af forklaringer

Helle Holt er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og beskæftiger sig blandt andet med køn og arbejdsliv.

Hun er ikke sikker på, at de amerikanske resultater kan overføres direkte på det danske arbejdsmarked, men mener alligevel, at de rummer interessante aspekter.

”En undersøgelse som denne kan være med til at sætte perspektiv på, hvorfor kvinder bliver ved med at sakke bagud. Har det noget at gøre med, hvad vi giver høj løn for? At det åbenbart tillægges højere værdi at være en ikke-flink mand end at være en ikke-flink kvinde – det er en del af det puslespil, der kan forklare, hvorfor det ender, som det gør, også i Danmark.”

Selvopfyldende stereotypier

En af de vigtige brikker i puslespillet er de forestillinger, vi har om, hvad der er mandlig og kvindelig adfærd. I den forbindelse har Helle Holt for nylig undersøgt forhandlingerne om lokal løn på kommunale arbejdspladser.

Ifølge hendes rapport er en af årsagerne til lønforskellene på mænd og kvinder, at såvel ledere som tillidsfolk og menige medarbejdere har forskellige forventninger til kønnene: Mændene er synlige og krævende, mens kvinderne ses som stille og afventende.

”I min undersøgelse er det helt tydeligt, at der findes nogle stereotype forestillinger om, at mænd er bedre til at sparke døre ind hos tillidsrepræsentanter og ledelser, og at de stiller større krav til lønnen end kvinder. Det skortede til gengæld på konkrete eksempler på, at mændene rent faktisk gjorde det.”

Men mændene behøver heller ikke gøre opmærksom på sig selv, så længe chefen bare tror, at mænd er højtråbende og gode til at forhandle. De kønsstereotype forventninger kan således blive selvopfyldende, pointerer Helle Holt.

”De fleste ledere vil forvente, at de kvindelige medarbejdere prioriterer familien mere end arbejdet – uanset hvad den enkelte kvinde gør. Og omvendt forventes det, at manden prioriterer forsørgelsen over familien. Dér knalder kvinderne hovedet mod et glasloft – ikke mindst de kvinder, der ikke lever op til stereotypen om, at kvinder er empatiske og tager hensyn til fællesskabet.”

Samspilsramte kvinder

Hun peger endvidere på, at det formentlig også spiller en rolle, at det som regel er mænd, der er ledere. Det gælder især på det private arbejdsmarked, hvor den individuelle løndannelse står stærkt.

”Man kan måske sige, at kvinder er samspilsramte. Når mænd skal ansætte medarbejdere, foretrækker de at ansætte mænd – det, vi kalder Rip-Rap-Rup-effekten – fordi det er utrygt at vælge andre. Man kan forestille sig, at det samme er med til at give pote for mændene i lønforhandlinger.”

Der er andet i verden end løn

Penge er som bekendt ikke det eneste vigtige, og Timothy Judge og hans kollegers undersøgelse viser da også, at der er en bagside af medaljen for de højtlønnede med sylespidse albuer.