Arbejdstilsynet skal vægte psykisk arbejdsmiljø lige så højt som det fysiske. Akademikere bør dog omfattes bedre, mener Djøf. Radikal ordfører bakker op.
Stress, mobning og trusler er sværere at opdage end farlige maskiner eller dårligt afspærrede stilladser. Men selv om det psykiske arbejdsmiljø er mindre håndgribeligt, skal det nu ligestilles med det fysiske arbejdsmiljø – både i arbejdsmiljølovgivningen og i Arbejdstilsynets arbejde.
I et nyt lovforslag lægger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) op til, at de psykiske aspekter af arbejdsmiljøet fremover skal have en højere prioritering.
”Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde i Danmark, så enkelt er det. Men vi må bare konstatere, at et moderne arbejdsmarked også giver mange psykiske belastninger, stressskader og nedslidning, og det er et voksende problem. Derfor er det på tide, at vi opruster indsatsen,” siger Mette Frederiksen til Politiken.
Konkret peger udspillet på, at arbejdsmiljøloven skal præciseres, så det står klart, at den dækker alle former for arbejdsmiljø. Samtidig bliver der årligt sat 15 mio. kr. af til en særlig indsats fra Arbejdstilsynet, som vil rette sig mod frontmedarbejdere i den offentlige sektor. Her nævner ministeriet selv hjemmeplejen, døgninstitutioner, psykiatrien, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere samt medarbejdere i Kriminalforsorgen.
Liv Starheim er organisationspsykolog og adjunkt på DTU, og hun har tidligere i år afsluttet en ph.d.-afhandling om regulering af det psykiske arbejdsmiljø.
Hun mener, at beskæftigelsesministerens udspil rummer flere fornuftige tiltag.
”At psykisk arbejdsmiljø bliver skrevet ind i arbejdsmiljøloven på lige fod med det fysiske arbejdsmiljø, sender et signal om, at det er et vigtigt emne. Samtidig retter tilsynsindsatsen sig mod et mindretal af arbejdspladser, hvor vi ved, at der igen og igen opstår alvorlige psykiske skader.”
For djøfere og andre akademikere bliver effekten af ændringerne i første omgang ikke så stor som for frontmedarbejderne i den offentlige sektor. Men på længere sigt kan de også komme de højtuddannede til gode, vurderer Liv Starheim.
”Nu bliver det gode psykiske arbejdsmiljø skrevet ind som en rettighed, og dermed bliver det slået fast, at det er en betydningsfuld del af alle danske arbejdstageres hverdag. Man kan håbe på, at der fremover bliver en skærpet opmærksomhed på vidensarbejde og det grænseløse arbejde, som mange akademikere oplever.”
Lars Qvistgaard, formand for Overenskomstforeningen i Djøf, hilser det velkomment, at politikerne nu ligestiller det psykiske arbejdsmiljø med det fysiske. Men samtidig er han bekymret over, at den særlige tilsynsindsats er afgrænset til frontmedarbejdere.
”Det er al ære værd. Men man bliver nødt til også at anerkende, at en meget stor del af den stress, mobning og psykiske nedslidning, der finder sted, skyldes interne forhold og relationer på arbejdspladsen, og her kan man ikke afgrænse problemet til særlige brancher eller jobgrupper. Forslaget virker halvfærdigt”, siger Lars Qvistgaard.
Gennem de seneste år har Djøf oplevet en firedobling i antallet af henvendelser om stress og mobning, og inden for det seneste år har hver 10. djøfer været sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.
”Dårlig ledelse, alt for højt arbejdspres og mobning finder sted på tværs af alle brancher og jobgrupper. Vi kan se, at det i meget høj grad rammer vores medlemmer. Men med det udspil, der nu kommer fra regeringen, vælger man desværre kun at målrette indsatsen mod de medarbejdergrupper, der rammes af eksterne belastninger fra klienter, patienter mv. Der er behov for at tage fat i både de eksterne og interne belastninger”, understreger Lars Qvistgaard.
Han tilføjer, at der er behov for at gøre psykisk arbejdsmiljø til et fast element i alle lederuddannelser – et forslag, som både SF og Radikale tidligere har bakket op om over for djøfbladet.dk.
Og netop den radikale beskæftigelsesordfører, Nadeem Farooq, er på bølgelængde med Lars Qvistgaard.
”Jeg har længe kæmpet for at få ligestillet psykisk og fysisk arbejdsmiljø, så jeg er naturligvis meget glad for beskæftigelsesministerens udmelding. Men vi bør også se på, om ikke man kan styrke indsatsen bredere end blot de brancher, som bliver nævnt.”
Nadeem Farooq henviser ligesom Liv Starheim til, at mange akademikere oplever arbejdet som grænseløst, og at der er krav om, at ”man stort set er tilgængelig hele tiden”.
”Man kan ikke komme uden om, at akademikere i høj grad oplever et pres på det psykiske arbejdsmiljø, så vi bør overveje, hvordan også akademikerarbejdspladserne kan få gavn af denne ligestilling,” siger den radikale ordfører.
Ledige stillinger