Djøf agter nu at få sig en officiel holdning til whistleblower-ordninger. Men formanden for de næsten 19.000 djøfere i Overenskomstforeningen, Lars Qvistgaard, er på forhånd imod i den offentlige sektor.
Hvad er Djøfs holdning til whistleblower-ordninger?
”Vi har for nylig besluttet i Djøfs fællesbestyrelse, at vi vil tage en samlet debat om vores holdning til det i både den private og offentlige sektor. Den udløsende faktor var Dong-sagen, som gjorde emnet ekstra aktuelt. Samtidig er der jo en løbende diskussion af, om det er en god ide eller ej i det offentlige.”
Du er selv imod dem i den offentlige sektor. Hvorfor?
”Kernen i en whistleblower-ordning er at bringe ulovligheder frem i lyset. Men vi har i forvejen en række kontrolinstanser og tilsyn plus offentlighedslov, ytringsfrihed og Ombudsmand, som man ikke har i den private sektor. Plus at der er embedspligt til at oplyse om ulovligheder. Vi bør ikke indføre endnu et kontrolsystem.”
Men halvdelen af dine medlemmer mener, der generelt bør indføres whistleblower-ordninger for ansatte i det offentlige – bør du ikke skifte mening?
”Nej. Min holdning er, at den offentlige sektors udvikling skal være baseret på tillid og åbenhed. Den holder jeg fast på, selvom nogle er uenige med mig. Anonyme anmeldelser hører ikke ind i den forvaltningskultur, jeg er opdraget med. Vi skal have en kultur, hvor man kan stå frem med tingene uden at frygte noget. Ellers er det kulturen, der skal gøres noget ved.”
Hver 7. djøfer siger ellers, at de i høj eller nogen grad har ligget inde med viden, som de ville have videregivet til en whistleblower-ordning?
”Det er enormt bekymrende, hvis det drejer sig om ulovligheder. Nu viser undersøgelsen jo ikke, hvad de har tænkt på. Men jeg tror selv, at en del af dem misforstår, hvad en whistleblower-ordning er. De tror, det er en kanal til at få utilfredshed med politiske eller ledelsesmæssige prioriteringer frem. Men faglig kritik af prioriteringer og ledelser er ikke formålet med en whistleblower-ordning. Her skal man bruge sin ytringsfrihed eller sin tillidsrepræsentant.”
Men det er vel et problem, hvis de savner en sådan kanal?
”Ja, i høj grad. I Overenskomstforeningen ønsker vi at gennemføre en undersøgelse af, hvordan vores medlemmer oplever rammerne for deres ytringsfrihed. Er der rum for den kritik, som skal være med til at bringe den offentlige sektor videre? Bruger vi vores ytringsfrihed?”
Da de nuværende regeringspartier var i opposition, gik de ind for at indføre whistleblower-ordninger i det offentlige, og i Frederiksberg og Københavns kommuner har politikerne gjort det. Skal I som embedsmænd ikke respektere politikernes ønsker?
”Jo. Men man skal også respektere medarbejdernes bekymring for retssikkerheden i whistleblower-ordninger. Den har de ansatte både i København og Frederiksberg Kommune fremført. Og så bliver jeg nødt til at sige, at der er nogle politikere, som synes at have en antagelse om, at der sker en masse snavs og ulovligheder i det offentlige, som de ikke får at vide. Det er hverken rigtigt eller tillidsskabende. Vores medlemmer har en høj etik i de mange tusinde afgørelser, som træffes dagligt. Det bliver heldigvis bekræftet igen og igen i international sammenhæng.”
Københavns Kommune indfører nu en whistleblower-ordning, men medarbejderne er imod den. De mener, at de ansatte risikerer at blive udsat for forkerte, usaglige eller løgnagtige anmeldelser. De vil i stedet sætte ytringsret og -pligt på dagsordenen og diskutere, om kulturen i kommunen er åben nok for kritik.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER