Protest mod whistleblower-ordning
23.5.2012
af
Eva Bøgelund
Illustration: Mikkel Henssel
23.5.2012
af
Eva Bøgelund
Illustration: Mikkel Henssel
Økonomiudvalget i Københavns Kommune godkendte i går et forslag til en whistleblower-ordning.
Den skal give ansatte og leverandører mulighed for anonymt at melde lovovertrædelser og grove fejl og forsømmelser i administrationen eller borgerbetjeningen. Det skal ske til kommunens borgerrådgiver Johan Busse, som så efter en vurdering skal sende anmeldelserne til undersøgelse hos relevante borgmester, fagudvalg, forvaltning eller revisionen.
Det er SF i Københavns Borgerrepræsentation, der har fået en whistleblower-ordning ind i kommunens budget.
”Det skal sikre åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen. Det er noget, man har i mange af de lande, vi sammenligner os med. Man får en instans, man kan gå til i yderste konsekvens,” siger SF´s ordfører på sagen, Neil Bloem.
Men medarbejdernes repræsentanter er imod og har forgæves krævet sagen stoppet. De mener blandt andet, at man som ansat risikerer at blive udsat for anmeldelser på et forkert, usagligt eller løgnagtigt grundlag.
”Whistleblower-ordninger er skabt til private virksomheder, hvor der ikke er samme demokrati, kontrolorganer og ytringsfrihed som i den offentlige sektor,” siger formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg, til djøfbladet.dk.
De ansatte vil i stedet sætte ytringsret og -pligt på dagsordenen og have sikkerhed mod at blive fyret eller på anden måde forulempet, hvis man bruger sin ytringsret og -pligt til at påpege fejl og mangler.
”Vi har fået en New Public Management forvaltningskultur, hvor folk føler, at der er mistillid til dem både fra politisk og forvaltningsmæssig side, så de ikke tør sige deres mening om mere politisk betonede ting på arbejdspladsen,” siger Jan Trojaborg.
Men en whistleblower-ordning er den forkerte medicin, understreger han.
”Den rigtige er en kultur, hvor man ser kritik som en forudsætning for udvikling af den offentlige sektor.”
Tania Karpatschof, Djøf-medlem i kommunens centrale samarbejdsorgan, siger, at en whistleblower- ordning fjerner fokus fra det, som det virkelig drejer sig om.
”Nemlig at man skal kunne gå, hvis ikke til sin egen leder så til en anden leder med kritisable forhold uden, at man behøver frygte noget for sig selv.”
En anonym whistleblower-ordning giver problemer med retssikkerheden, mener hun.
”Man kan få spundet alle mulige interne personalekonflikter og ledelseskonflikter ind i sådan en ordning, og det er ikke betryggende.”
Neil Bloem understreger, at det må ordningen slet ikke kunne bruges til.
”Det er en brandstation. Den bruger man kun i absolut nødstilfælde. Men der er den så også nødvendig. Også som et værn for de ansatte.”
Men Tania Karpatschof synes, at man i tider med stor fokus på de administrative omkostninger skal tænke på, hvad man får for pengene til sådan en ordning.
”Jeg tror helt ærligt, vi kan få mere ud af at diskutere kultur og åbenhed i det eksisterende system.”
Whistleblower-ordningen i Københavns Kommune skal ligesom whistleblower-ordninger i private virksomheder først godkendes i Datatilsynet.
Ledige stillinger