Må chefen stjæle dine LinkedIn kontakter?

19-03-2012
2 min.

Din arbejdsgiver sætter pris på, at du plejer dine kunde- og samarbejdskontakter – også på de sociale medier. Men hvad sker der, når du stopper i virksomheden og tager alle kontakterne med over til konkurrenten?

Man må ikke kopiere kundelister, konceptbeskrivelser eller andre interessante oplysninger fra sin arbejdsplads og bringe dem med over i et nyt job. Det er de fleste klar over. Men hvordan forholder det sig med ens kontakter på sociale medier som LinkedIn, Plaxo og Twitter? Kontakter, som man gennem ansættelsen har oprettet – fuldt lovligt og med sin arbejdsgivers billigelse. Ja, somme tider måske endda på chefens opfordring.

Hit med dine LinkedIn-kontakter

I kølvandet på den eksplosive vækst i de sociale medier popper nye udfordringer og dilemmaer op. Indtil videre har den danske diskussion mest drejet sig om uheldige eller ligefrem usmarte statusopdateringer på Facebook, mens spørgsmålet om ejerskab til en medarbejders kontakter endnu ikke har været fremme som problem. Men det er nok kun et spørgsmål om tid, før det kommer, forventer både Djøf og de ansættelsesadvokater, djøfbladet har talt med.  

I USA er en fratrådt medarbejder netop blevet sagsøgt for at beholde en Twitter-konto med 17.000 followers, som han havde oprettet og skrevet på som del af sit tidligere ansættelsesforhold. Og i England fastslog en domstol allerede for nogle år siden, at en fratrådt medarbejder skulle afstå fra en del af de LinkedIn-kontakter til kunder, som han havde oprettet umiddelbart før fratrædelsen.

Vær forsigtig ved jobskifte

I Djøf forudser chefkonsulent Marielle Høgenhaug da også, at vi i Danmark kan se frem til komplekse problemstillinger på området.

”Før de sociale mediers indtog var det nemmere at sige, at medarbejdere ikke måtte henvende sig til kunder for at trække dem med over til en ny arbejdsgiver. I dag er det blevet sværere at skelne, fordi folk typisk er med i flere netværk og kan være forbundet med både kunder og konkurrenter. Medarbejdere behøver ikke længere kopiere kundekartoteket for at få oplysningerne med sig,” siger hun.

Det kan ende i retten

Ingen ved, hvordan resultatet vil ende, hvis spørgsmålet om ejerskab til medarbejderes kontakter på LinkedIn en dag kommer for en dansk domstol. Men advokat Anja Bülow Jensen fra Lund Elmer Sandager kan godt forestille sig retsafgørelser, som vil medføre, at nogle af medarbejderens kontakter skal slettes og andre deles med arbejdsgiveren.

Arbejdspladser bør være på forkant

For at undgå, at det ender med en retssag, opfordrer Anja Büllow danske arbejdspladser til at være på forkant med dilemmaet.

”Arbejdsgivere bør forholde sig til, at en del af deres kundekartotek ikke kun ligger fysisk, men også findes på LinkedIn og lignende steder. Og i en fratrædelsessituation bør medarbejdere være åbne for, at arbejdsgiveren har en holdning til nogle af kontakterne eller selv ønsker at få dem. Men medarbejdere kan selvfølgelig ikke blive pålagt at slette deres personlige profiler. De er deres egne og repræsenterer en værdi for dem,” siger Anja Bülow Jensen.

Kommentarer

Christen Mau

03.04.2012 kl. 18.18

Overskriften på blog-indlægget er: Må chefen stjæle dine LinkedIn kontakter?
Svaret i blogindlægget er: Medarbejderne kan selvfølgelig ikke blive pålagt at slette deres personlige profiler.
Men overskriften kunne også have været: Må medarbejderen stjæle arbejdsgiverens kontakter og kundedatabase?
Svaret på det spørgsmål er – så vidt jeg kan læse – ikke i blogindlægget.

Temaet er: Hvordan skal man – som arbejdstager og arbejdsgiver - forholder sig til oprettede kontakter på sociale medier. Hvem har ejendomsretten?

De sociale teknologier, fx LinkedIn, udfordrer begrebet ejendomsret. Der sker det , at man i den gode samarbejdes ånd – og som led i fælles interesse og fælles målsætning – godt og grundigt får sammenblandet ejendomsretten til kontakterne. I forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver anvender mange medarbejdere nemlig deres personlige profil på LinkedIn. Det er imidlertid muligt at tilkøbe ekstra faciliteter – betalingsmoduler – som tilknyttes den personlige profil. I visse tilfælde stiller arbejdsgiveren disse tilkøbsmuligheder til rådighed for medarbejderne.

Interessen i ejerskab over kontakter må antages at være forskellig i forhold til, hvilken ansættelse, medarbejderen har haft. De medarbejdere, der bruger LinkedIn salgsorienteret, eller som har megen kundekontakt via platformen, må antages - set med arbejdsgiverens øjne - at have flere kontakter af værdi end ex receptionisten. På den anden side er brugen af de sociale medier af en sådan karakter, at receptionistens kontakter ikke på forhånd kan dømmes ude. Det er netop på denne måde, de sociale medier viser sine styrker, idet fx marketing via ”mund til mund” metoden kan bruges af alle og rettes mod enhver. Den seneste udvikling på området er, at en virksomhed fx går efter sit mål ved at få samtlige informationssøgende medarbejdere – og det vil sige medarbejdere på alle niveauer i firmaet - til via egne kontakter at sværme om et givent mål. Metoden kaldes ”sværm om målet”, og begrebet bruges nu i mange forbindelser på alt fra større opfindelser om a-kraft udvikling til effektivisering.

Der har rigtigt nok ikke været forelagt sager om ejendomsret til LinkedIn-kontakter for de danske domstole - endnu. Men det grundlæggende problem er ikke nyt. Når virksomheder ansætter nøglemedarbejdere har de længe benyttet sig af konkurrenceklausuler. Desuden ved enhver jo, at man ikke må tage sin – læs arbejdsgiverens – mobilnummer med, når man forlader virksomheden.

Mit råd er det samme råd, som man kan give et forelsket par, der skal giftes. Aftal nu, mens I er gode venner hvordan, aktiverne skal deles, når det er slut med forelskelsen, og forholdet derfor måske ophører. Det kan godt være, at det kræver omtanke og papir, og det kan vel være, at man ikke får alle de små finesser med. Men det vil være retningsgivende i en eventuel retssal, og problemstillingen vil derfor ikke komme bag på nogen.

Min personlige holdning er den, at man ikke bør kunne fratage en person – heller ikke en person, man afskediger - ejerskabet til sine personlige kontakter på LinkedIn uanset, om kontakterne er arbejdsrelaterede. Kontakterne er tilknyttet personens personlige profil, og den personlige profil ejer personen.

0 kommentarer
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.