Christen Mau
13 år siden
Overskriften på blog-indlægget er: Må chefen stjæle dine LinkedIn kontakter?
Svaret i blogindlægget er: Medarbejderne kan selvfølgelig ikke blive pålagt at slette deres personlige profiler.
Men overskriften kunne også have været: Må medarbejderen stjæle arbejdsgiverens kontakter og kundedatabase?
Svaret på det spørgsmål er – så vidt jeg kan læse – ikke i blogindlægget.
Temaet er: Hvordan skal man – som arbejdstager og arbejdsgiver - forholder sig til oprettede kontakter på sociale medier. Hvem har ejendomsretten?
De sociale teknologier, fx LinkedIn, udfordrer begrebet ejendomsret. Der sker det , at man i den gode samarbejdes ånd – og som led i fælles interesse og fælles målsætning – godt og grundigt får sammenblandet ejendomsretten til kontakterne. I forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver anvender mange medarbejdere nemlig deres personlige profil på LinkedIn. Det er imidlertid muligt at tilkøbe ekstra faciliteter – betalingsmoduler – som tilknyttes den personlige profil. I visse tilfælde stiller arbejdsgiveren disse tilkøbsmuligheder til rådighed for medarbejderne.
Interessen i ejerskab over kontakter må antages at være forskellig i forhold til, hvilken ansættelse, medarbejderen har haft. De medarbejdere, der bruger LinkedIn salgsorienteret, eller som har megen kundekontakt via platformen, må antages - set med arbejdsgiverens øjne - at have flere kontakter af værdi end ex receptionisten. På den anden side er brugen af de sociale medier af en sådan karakter, at receptionistens kontakter ikke på forhånd kan dømmes ude. Det er netop på denne måde, de sociale medier viser sine styrker, idet fx marketing via ”mund til mund” metoden kan bruges af alle og rettes mod enhver. Den seneste udvikling på området er, at en virksomhed fx går efter sit mål ved at få samtlige informationssøgende medarbejdere – og det vil sige medarbejdere på alle niveauer i firmaet - til via egne kontakter at sværme om et givent mål. Metoden kaldes ”sværm om målet”, og begrebet bruges nu i mange forbindelser på alt fra større opfindelser om a-kraft udvikling til effektivisering.
Der har rigtigt nok ikke været forelagt sager om ejendomsret til LinkedIn-kontakter for de danske domstole - endnu. Men det grundlæggende problem er ikke nyt. Når virksomheder ansætter nøglemedarbejdere har de længe benyttet sig af konkurrenceklausuler. Desuden ved enhver jo, at man ikke må tage sin – læs arbejdsgiverens – mobilnummer med, når man forlader virksomheden.
Mit råd er det samme råd, som man kan give et forelsket par, der skal giftes. Aftal nu, mens I er gode venner hvordan, aktiverne skal deles, når det er slut med forelskelsen, og forholdet derfor måske ophører. Det kan godt være, at det kræver omtanke og papir, og det kan vel være, at man ikke får alle de små finesser med. Men det vil være retningsgivende i en eventuel retssal, og problemstillingen vil derfor ikke komme bag på nogen.
Min personlige holdning er den, at man ikke bør kunne fratage en person – heller ikke en person, man afskediger - ejerskabet til sine personlige kontakter på LinkedIn uanset, om kontakterne er arbejdsrelaterede. Kontakterne er tilknyttet personens personlige profil, og den personlige profil ejer personen.