Et fristende tilbud - måske

Og det er faktisk et ganske godt tilbud, eftersom efterlønsbidragene er fradragsberettigede, mens udbetalingen af bidrag til og med 2011 sker skattefrit. Altså en fortjeneste på ca. 33 procent. 

Når det alligevel ikke er sikkert, du skal tage imod tilbuddet, er det naturligvis, fordi alternativet kan være bedre. Nemlig at blive i efterlønsordningen, selvom tilbagetrækningsreformen har reduceret fordelene markant.

To grupper

Også i fremtiden vil der være to helt forskellige måder at udnytte efterlønsordningen på:

1. Ved at arbejde frem til folkepensionsalderen og så indkassere den skattefri præmie på i øjeblikket 147.516 kroner. For disse ’arbejdsbier’ gælder det simpelthen om at sammenligne den skattefri præmie med den opsparing, de selv kan præstere ved at sætte de udbetalte efterlønsbidrag ind på en pensionsordning, der så løbende suppleres med de efterlønsbidrag, der ellers skulle være betalt.
2. Den anden gruppe finder det uoverskueligt at skulle arbejde frem til folkepensionsalderen, der, med tilbagetrækningsreformen, måske er hele 69 år eller mere. Spørgsmålet er her, om det er smartest at tage, hvad efterlønsordningen nu engang byder, eller om man kan gøre det bedre selv ved at sige ja tak til statens tilbud om udbetaling. Igen sættes de udbetalte efterlønsbidrag ind på en privat ratepension eller lignende, der suppleres med indbetalinger svarende til efterlønsbidragene.

Arbejdsbierne

Beregninger foretaget af Danica Pension viser følgende konklusioner for arbejdsbierne i gruppe 1, såfremt de betaler topskat frem til folkepensionsalderen, men ikke efter:

• Hvis du er 53 år eller ældre, får du økonomisk mest ud af at blive i efterlønsordningen og så indkassere den skattefri præmie.
• Hvis du er 52 år eller yngre, kan det bedst svare sig at hæve pengene og selv spare op i en ratepension eller livrenteordning.

Hvis du også betaler topskat, når du går på pension, rykkes aldersgrænserne, fordi der skal betales mere i skat af de opsparede penge. Der skal med andre ord spares op i længere tid for at matche den skattefri præmie.

I dette tilfælde skal du blot være 43 år eller ældre, for at det bedst kan betale sig at blive i efterlønsordningen og få den skattefri præmie.

Er du 42 år eller yngre, skal du hæve pengene og selv spare op.

Hvis pension i efterlønsperioden

For dem, der gerne vil stoppe arbejdslivet før folkepensionsalderen, er situationen lidt mere kompleks.

I øjeblikket er reglerne sådan, at der venter en efterløn i tre år på 204.900 kroner før skat, fra man er 62 år (hvis man altså arbejder frem til det tidspunkt). Beløbet reguleres ikke efter pensionsformuens størrelse.

Den luksus er det slut med i fremtiden. Jo større pensionsopsparingen er, jo mindre bliver efterlønnen. Har man ved efterlønsalderen fx sparet 2,5 millioner kroner op til pension, får man kun 104.900 kroner før skat i efterløn om året i tre år, viser Danica Pensions beregninger. Altså næsten en halvering.

Konklusion

Er du 56 år eller ældre, kan du ikke konkurrere med efterlønsordningen. Du skal blive i ordningen.

Er du yngre, afhænger valget af, hvor stor din pensionsformue er på efterlønstidspunktet.

Er du 43 år eller yngre, kan det bedst betale sig at droppe efterlønsordningen og hæve pengene, såfremt din forventede pensionsformue vil være større end 2,5 millioner kroner.

Er den mindre, kan det bedst betale sig at blive i ordningen. Forudsat at du betaler topskat frem til pensionstidspunktet og herefter kun bundskat.