Jeg mener, at arbejdsfordeling skal indføres uden offentlige subsidier; i modsat fald vil det blive for dyrt under den aktuelle krise ved ikke at bidrage til mindre, offentlige udgifter til dagpenge osv. Det kan diskuteres, om ordningen skal gøres frivillig eller kun skal gælde bestemte delmarkeder på arbejdsmarkedet. Hvis arbejdsfordeling ikke skal gøres obligatorisk, kunne udvalgte brancher og/eller geografiske områder med stor ledighed eller arbejdspladser over en vis størrelse udvælges til ordningen. Jeg mener, at ordningen efter en hurtig høring af arbejdsmarkedets parter skal sikres ved, at et flertal i Folketinget gennemfører provisoriske love, som automatisk ophæves eller lempes, i takt med at krisen overvindes. Kriterier for ’krisen’ bør samtidig defineres på linje med pejlemærkerne i den såkaldte finanspagt i EU.