Værste ledighedstal nogensinde

Det nyeste ledighedstal rammer bunden. Det er de dårligste tal nogensinde, og der er kun dystre prognoser forude:

De nyuddannede begynder i stort tal at blive langtidsledige. Og de langtidsledige nærmer sig kanten, hvor de falder ud af dagpengesystemet. Fortsætter det som nu, vil det ske for næsten 900 djøfere i løbet af det kommende år.

Det offentlige djøf-arbejdsmarked er gået helt i stå efter sparerunder, som der kun ventes flere af – og væksten i nye jobs i den private sektor er også gået i stå. Det hele peger den forkerte vej.

Det bekræftes af en ny analyse fra Mandag Morgen. Sammenlignet med 15 andre EU-lande har Danmark haft det 3. største tab af beskæftigelse under krisen. Og de nye jobs, der dog skabes, er ikke i videnintensive job og brancher.

Meget sigende for krisen blandt djøferne er de nyuddannedes ledighed lidt højere end hos magistre og ingeniører.

Forklaringen er først og fremmest, at dér, hvor flest nyuddannede djøfere får deres første job, er i det offentlige, hvor der nu er lukket.

”Magistrene kan stadig finde en del jobs i undervisningssektoren, for der er pensionsbomben begyndt at ramme som det første sted,” siger arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, Lars Munck.

Tomt slag i luften

Hvad kan og vil Djøf gøre nu?

”På den politiske scene vil vi gå ud og sige, at det haster med en såkaldt moritorieordning, hvor man under hensyn til de alarmerende konjunkturer forlænger dagpengeperioden for dem, som er ved at falde ud,” siger Lars Munck.

På aktivitetsfronten – altså de direkte tilbud til de berørte – vil Djøf arbejde hårdt for, at langtidsledige djøfere får tilbud om meget konkrete og meget målrettede korte, faglige kompetenceforløb, fx i projektledelse eller virksomhedsøkonomi.

”Det skal give dem et nyt cv til de private virksomheder, som skal kobles med korte virksomhedspraktikker, der kan føre til specialsyede og dermed reelt jobskabende løntilskuds- og videnpilotjobs. Det er dét, vi nu skal have jobcentrene til at gøre i samarbejde med os og AC,” forklarer han.

Regeringen er i finanslovsforslaget kommet med en ny plan for langtidsledige på kanten af dagpengesystemet. Lars Munck afviser, at den hjælper djøferne.

”Du har jo hele tiden kunnet komme ud i seks måneders lønstøttet job. Så jeg er nødt til at sige, at det er tomme slag i luften. Der skal nyt og andet til.”

Meget strammere system

Ryger man ud af dagpengesystemet efter den nu to-årige dagpengeperiode – og her hjælper et lønstøttet job ikke – er det blevet dobbelt så svært at komme ind igen som før regeringens dagpengereform.

”Den del af reformen er der ikke blevet talt ret meget om,” siger Verner Sand Kirk, direktør i A-kassernes Samvirke.

”Før reformen havde vi Nordens mest generøse dagpengesystem. Nu har vi, når vi medtager de skærpede genoptjeningsregler, et meget strammere system end både Sverige og Finland,” siger han.

Sidste år gik Djøf ud med en fremskrivning, som viser, at der bliver stor mangel på djøfere frem mod 2030. Djøf advarede politikerne og erhvervslivet om, at der bliver uddannet for få djøfere, og at mangel på djøfere truer væksten.

Holder den fremskrivning og advarsel i lyset af udviklingen?

”Lige så længe vi har lavkonjunktur, falder efterspørgslen også efter djøfere, Vores 2030-analyse er en konjunkturuafhængig fremskrivning baseret på Finansministeriets tal. Den siger noget om det strukturelle behov på den lange bane og er netop ikke en konjunkturprognose,” siger Lars Munck.

Voldsom stigning i langtidsledige og dimittendledige

2.753 djøfere var i juli berørt af ledighed. Det er seks procent.

• Heraf dimittender: 1.302. Det er en stigning på 41 procent siden juli 2010.
• Heraf langtidsledige djøfere: 809. Det er en stigning på 252 personer eller næsten 30 procent siden juli 2010.
• 888 djøfere forventes – hvis der ikke sker noget – at falde ud af dagpengesystemet inden for det næste år, fordi de så vil have været ledige i mere end 52 uger.
• Dimittenderne begynder i stort tal at blive langtidsledige.