”Det er en frygt, der hele tiden bliver formuleret fra de frivillige, forskere osv., og den er også reel nok. Der er et dilemma. Hvis staten i stigende grad vil bruge frivillige til at tage sig af de udstødte, så må man overveje, om man kan tillade et fravær af regulering og samtidig sikre rettigheder, fordi nogle af de principper, man bruger i det offentlige, kan man ikke på samme måde bruge i de frivillige tilbud. På en side kan man sige, at det er positivt, at de frivillige kan møde de udsatte på nye måder og i øjenhøjde uden at registrere dem, men på den anden side ligger der også den fare, at vi får nogle skøn, der bygger på smag.