Fra noder til paragraffer

20-09-2011
3 min.

Efter ti år som klassisk pianist besluttede Isabel Carlander at læse jura. Nu er hun blevet bidt af paragrafferne og læser domme, når hun skal slappe af.

”Jeg vidste slet ikke, at jura kunne være så spændende. Der er jo jura overalt i samfundet, det havde jeg ikke rigtig tænkt på før.”

Ordene er Isabel Carlanders. Hun er 46 år og næsten nyudklækket jurist. De fem år på studiet fløj af sted, synes hun, men inden Isabel Carlander kastede sig over Karnov, Zahle og de andre juraklassikere, slog hun sine folder i musikkens verden. En passion hun deler med resten af sin familie: Guitarist Jens Carlander og deres to musikalske sønner.

Som klassisk pianist, uddannet fra konservatoriet, har Isabel Carlander stået på scenen til de store koncerter. Og undervist sine klaverelever på Helsingør Musikskole, hvor hun også har været tillidsrepræsentant. Men midt i alle noderne voksede en gammel juradrøm sig større og større.

 ”Jeg er selvfølgelig meget glad for musik, men i årenes løb har jeg tænkt, at jeg også godt ville have læst jura. Jeg troede bare ikke, at jeg kunne komme ind, fordi jeg allerede havde én uddannelse. Men det kunne jeg godt, viste det sig, og da mine børn samtidig var blevet så store, at det kunne lade sig gøre at finde tid til at læse, søgte jeg. Og kom ind.”

Det skifte har Isabel Carlander ikke fortrudt.

”Jeg syntes, at næsten alle fag var interessante, ja, faktisk er jeg nærmest blevet en juranørd,” siger hun og fortæller, at hun godt kan finde på at læse domme bare som hygge og afslapning.

Undervejs i studiet er det blevet til studiejob på et advokatkontor, hos Folketingets Ombudsmand og som leder af en studiegruppe.

”Det har været godt at prøve at arbejde med forskellige områder af juraen, og så kunne jeg også tale musik med Hans Gammeltoft-Hansen (Folketingets Ombudsmand, red.), som er en dygtig fløjtespiller,” ler hun.

Efter et afsluttende 12-tal for specialet om mediernes brug af billeder har Isabel Carlander indledt jurakarrieren i forsikringsselskabet Van Ameyde.

Du må have været en del ældre end dine medstuderende. Hvordan var det?

”Da jeg begyndte på studiet, var jeg 41, mens mange af de andre var 18. Selvfølgelig er det en stor aldersforskel, og vores livsbetingelser var jo meget forskellige. Det kæmpede jeg lidt med i starten. Men fagligt klarede jeg mig godt, så jeg fik hurtigt et rigtig godt samarbejde med de andre, selvom jeg ikke gik med i byen og til fredagsbar.”

Hvordan har du haft tid til både at studere og have fuldtidsarbejde?

”Jeg har læst rigtig meget, når mine børn sov. Det vil sige efter klokken 22. Jeg har meget energi, og når der er noget, jeg brænder for, føler jeg nærmest, at jeg kan køre i femte gear hele tiden. Men jeg har været tæt på stress en enkelt gang. Så gik jeg i seng. Og da jeg stod op, sorterede jeg i alt det, jeg skulle, så det kunne hænge sammen igen.”

Savner du musikken?

”Lige nu får musikken den plads i mit liv, som den kan få. Jeg har stadig elever og tager også ud til enkelte koncerter, fx sammen Gitta-Maria Sjøberg (kgl. operasangerinde, red.). Jeg tager koncerterne mere afslappet nu, fordi jeg har fået et andet fokus – og så er det faktisk blevet sjovere at spille.”

Kan du tage noget fra musikken med over i juraen?

”Det kræver meget selvdisciplin at være musiker, og det har været en stor fordel for mig under studierne. Jeg er også vant til at fokusere. Og så skal man have gode nerver som solopianist, for man skal præstere sit yderste hver gang, og koncerten kan ikke tages om. På den baggrund virkede det ikke så farligt for mig at gå til eksamen på jurastudiet.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.