Vi vil suppleres og ikke erstattes!

I Københavns Kommune har man pålagt forvaltningerne at ansætte et stort antal ledige i løntilskudsjob. Faktisk har Borgerrepræsentationen ønsker om at forøge antallet af kommunens løntilskudspladser. I Børne- og Ungdomsforvaltningen f.eks. skal der derfor ansættes én medarbejder på løntilskud pr. 10 ansatte. Samtidig forenkles processen med at ansætte løntilskudsmedarbejdere på flere punkter for at gøre det nemmere for arbejdsgiveren.

I loven er det formuleret sådan: “Den ledige skal igennem opholdet tilegne sig kompetencer og kvalifikationer, der kan bidrage til at hjælpe ham/hende i ordinært job efterfølgende.” I sagens natur ligger løntilskudsjobbet uden for arbejdspladsens driftsbudget og normering. Ansættelsen skal derfor afbalanceres sådan, at den ledige indgår i arbejdsfællesskabet - men kan undværes. Ordningen må ikke fortrænge faste stillinger. Den ekstra bistand skal ses som et supplement til de ordinært ansattes kerneopgaver.

Lovgivningen på området dikterer altså, at kommunen kun må ansætte folk i løntilskud, såfremt det handler om en reel udvidelse af det eksisterende personale på arbejdspladserne. Altså skal de løntilskudsansatte fungere som ekstraordinært personale - og ikke som en fast del af normeringen rundt omkring på arbejdspladserne.  

Det er derfor med nogen undren, at vi som tillidsrepræsentanter modtager flere og flere ansøgninger til underskrift om løntilskudsansættelser, hvor stillingsbeskrivelsen til forveksling ligner opgaver, der tidligere blev udført af en nu fyret medarbejder. I Københavns Kommunens vejledning til ledere om, hvilke opgaver man kan ansætte jobtilskudsmedarbejdere til, indgår der bla. nedenstående arbejdsopgaver:

Et af de store problemer er altså, at det i praksis kan være endog rigtig svært at påvise, hvornår en arbejdsopgave på det akademiske område tidligere har været en opgave, der er blevet varetaget i kontoret, og hvornår der er tale om en helt ny opgave. 

Man fyrer selvfølgelig ordinære medarbejdere, fordi man skal spare. Men arbejdsopgaverne bliver jo ikke færre – og derfor kan det virke som om, at man i kommunerne er begyndt at spekulere i at sende aktiverede med løntilskud ud i ordinære stillinger. Der skal ikke herske tvivl om, at vi på medarbejdersiden vil gå rigtig langt for at sikre ansættelse til vores ledige kollegaer. Men det skal ske som et supplement for os og ikke som en erstatning for os! 

Tilbage sidder vi med en stærk bekymring for, at vi kun har set toppen af isbjerget, og at vi i den kommende tid i endnu højere grad end nu vil skulle sige farvel til kollegaer, der er blevet fyret fra job på ordinære vilkår og samtidig se, at deres stillinger i stigende grad besættes af folk med løntilskud. Det er på grænsen til det næsten komiske, at vi begynder at se, at man ansætter folk i løntilskudsstillinger til at administrere det store antal af løntilskudsmedarbejdere i kommunen.  Dette er ikke bare på kant af loven, men også stærkt bekymrende, ikke mindst da vi forsat befinder os i en økonomisk svær tid, hvor vi frygter, at vi med jævne mellemrum skal igennem fyringsrunder, hvor der spares på medarbejdersiden.

Et passende spørgsmål til Djøf må være: Hvordan Djøf, som vores faglige organisation, vil være med til at sikre, at systemet ikke bliver misbrugt i praksis, således at ordinære stillinger bliver besat med ledige i løntilskud på bekostning af almindelige administrative stillinger, og at ordningen ikke udnyttes til at fylde ”huller” ud efter fyringsrunder og omstruktureringer.

Venlig hilsen
Tania Karpatschof

Svar

Kære Tania Karpatschof

Tak for dit indlæg, der rammer præcist ned i et af dilemmaerne i brugen af løntilskudsjob i kommunerne.

Det er klart, at intentionen med løntilskudsjob aldrig har været at erstatte opsagte medarbejdere eller at fylde huller ud efter fyringsrunder og omstruktureringer. Det er selvsagt ulovligt. Og sker det, vil Djøf uden tøven forfølge sagen gennem en faglig voldgift. Hvis virkeligheden i kommunerne er, som du beskriver, og det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, er det på tide at få afprøvet, hvor gråzonerne hører op, og kanten af loven er. Balancen må ikke tippe.

Udfordringen er størst i den offentlige sektor, hvor man har forpligtiget sig til at opfylde kvotekrav om et bestemt antal ledige i løntilskudsjob. I Københavns Kommune bestræber man sig på at etablere løntilskudsjob, der både vedligeholder og udvider ikke mindst nyuddannedes kompetencer. Det er vi glade for i Djøf. Det gør springet til et rigtigt job kortere. I andre kommuner har vi set eksempler på ledige djøfere, der bliver sat til at gå til hånde i en skolekantine eller børnehave. Det er spild af kompetencer og uden relevant jobperspektiv.

Vi må dog stadig konstatere, at relevante løntilskudsjob er det aktiveringsredskab, der virker bedst. Og allerbedst i den private sektor, hvor op mod 80 % af de private løntilskudsjob fører til et almindeligt job. Derfor anbefaler Djøf intensiveret brug af private løntilskudsjob eller Videnpilotordningen for at få flest muligt af vores alt for mange ledige i job. Og lige nu er mulighederne størst i den private sektor. Ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder, der oven i købet kan øge indtjeningen markant hver gang, de ansætter en djøfer. Det har undersøgelser dokumenteret.

I Djøf vælger vi ikke mellem medlemsgrupper. Derfor er vi meget optaget af, at reglerne bliver overholdt, så alt går rigtigt for sig. Og Djøf har i øvrigt som allerhøjeste prioritet at få skabt job til vores rekord mange ledige.

Venlig hilsen