Giv os ærlige politikere

23-08-2011
2 min.

Stor tillidskløft mellem politikere og embedsmænd, siger Djøf om ny undersøgelse.

’Arbejdsbelastningen i administrationen er nu så stor, at det er umuligt at effektivisere sig til at dække hullerne efter de fyrede. Politikerne må kort sagt være ærlige og beslutte, hvilke opgaver der ikke længere skal løses, og hvilke regler der ikke længere kan/skal håndhæves’.

Ovenstående citat er sakset fra kommentarboksen i en ny undersøgelse blandt embedsmænd om tilstanden i den offentlige administration og service.

Professor i statskundskab, Peter Munk Christiansen, AU, er sammen med svenske kolleger i gang med en sammenlignende analyse af embedsværket og ministerbetjeningen i Danmark og Sverige. Han bider mærke i, at djøferne er særdeles enige i deres svar på mange af undersøgelsens spørgsmål.

”Embedsmændenes budskab er, at dén kritik af bureaukratisering, overdreven regelstyring med videre, som rettes mod djøferne, i vidt omfang er at henrette budbringeren.”

Men man kan ikke helt se bort fra, at embedsmændene har en interesse i at svare, som de gør, understreger han.

”Men det er ganske imponerende, at 70 procent afviser, at der er blevet mindre offentlig regulering af borgere og offentlige institutioner samtidig med, at 88 procent er enige i, at politikerne taler om afbureaukratisering og alligevel skaber flere regler.”

Djøf: Demokratisk problem

”Undersøgelsen viser, at der er en meget stor tillidskløft mellem politikerne og vores medlemmer,” fastslår Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening.

”Politikerne ønsker besparelser, men har ikke sat sig ind i, hvad det er, djøferne laver. De ved, at vi blandt andet laver administrative opgaver, og derfor ser vi pinlige populistiske forsøg, hvor man fra politisk side håber på at kunne købe stemmer ved ukritisk at foreslå fyringer.”

Det kan blive et demokratisk problem, når den politiske ledelse i så stor grad nedvurderer dele af den offentlige sektor, mener han.

”Vi har en offentlig sektor kendetegnet ved høj faglighed og stor effektivitet. Det gælder i skoler, hjemmepleje, rådhuse, styrelser og departementer. Det bliver sat over styr, når man politisk ikke tager stilling til, hvordan den offentlige sektor skal være indrettet.”

Der er næppe tvivl om, at embedsmændene har ret i, at mange regler skyldes politikernes krav, siger Peter Munk Christiansen.

100 procents frifindelse er der dog ikke tale om. 16 procent af djøferne indrømmer, at embedsmænd er initiativtagere til nye regler, påpeger han.

Så mange er helt enige eller overvejende enige i:

’Mens politikerne i Folketinget taler om afbureaukratisering, indfører de stadig flere regler, der regulerer den enkelte borger, virksomhederne og de offentligt ansattes arbejde’ - 88 procent.



’De stadigt flere regler, der vedtages, skyldes fortrinsvis, at politikere tager initiativ til nye regler’ - 67 procent.

’Der er øgede krav fra politikere om udvikling, effektivisering, økonomistyring m.m.’  - 94 procent.

’Som offentligt ansat er jeg træt af, at det altid er os, der bliver skudt på, på grund af regler og budgetter, der er vedtaget politisk’ - 60 procent.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.