Du kan også blive mere kreativ

Når Lars von Trier får angstanfald og rammes af depression, er det nærmest forudsigeligt. Han er nemlig en af den slags mennesker, der bevæger sig helt ude på kanten af den kreative formåen. Der, hvor kreativiteten er radikalt fornyende, og hvor menneskene bag i perioder også risikerer at lide af en psykisk sygdom i større eller mindre grad – angst, depression, alkohol- eller stofmisbrug.

De fleste af os ligger længere inde på den kreative kurve. Der, hvor kreativitet også kan handle om at sammensætte et team på en alternativ måde eller udskifte en ingrediens i sin yndlingskagedej. Umiddelbart mere kedeligt, men ikke helt så martrende for sjælen og lettere omsætteligt i hverdagen.

Bogen ’I bad med Picasso’, skrevet af professor Lene Tanggaard og erhvervsmanden Christian Stadil, giver i en række cases indblik i, hvordan kreative hjerner arbejder med deres kreative sider og får dem omsat blandt andet i virksomheder, på arbejdspladser og til økonomi.

I fastslår i jeres bog, at kreativitet ikke handler om at tænke ud af boksen, men om at skabe noget på kanten af boksen. Hvad mener I med det?

”Den populære metafor, der handler om at tænke ud af boksen, har den svaghed, at kreativitet kommer til at handle om at tænke. Vi prøver på at vise, at det også er et spørgsmål om at leve livet på en bestemt måde og om at bevæge sig frem for bare at tænke. Det har også at gøre med en ændret forskningsmæssig tilgang, hvor man har bevæget sig ud af laboratorierne og ud i hverdagslivet for at studere kreativitet. Kreativitet handler ikke kun om at associere helt vildt. Det kan være vigtigt at kunne, men det er også vigtigt at have tilstrækkeligt med mod og risikovillighed til at turde tænke skævt. Mange fortæller, at de støder mod meget modstand undervejs. De kreative insisterer, næsten barnligt, på, at der er noget i deres ide. De er gode til at få folk med sig, og det er en vigtig pointe, for kreativitet er sjældent individuel. Det er måske en bestemt mand eller kvinde, der får sit navn på et værk, men i realiteten står der en masse personer bag.” 

Men typisk opfatter man kreative som enere. Nogle, der næsten pr. definition har storhedsvanvid?

”Der er nogle, der skal være genier, men det bliver de færreste af os. Derfor er det vigtigere at arbejde med en forståelse af kreativitet, der taler til almindelige mennesker på arbejdsmarkedet. På en arbejdsplads kan kreativitet handle om at få sammensat nogle teams, hvor nogle er gode til at få en ide, og andre er gode til at realisere den og fx vide, hvad der skal til for at massere ledelsen eller organisationen, så de er med på ideen.”

Kan du give et eksempel?

”I bogen taler vi med Michael Valentin, der er tidligere forretningsudviklingschef i advokatfirmaet Lett. Han ville gerne gøre de monofaglige advokater mere servicemindede og mere orienterede mod kundens behov. Det er svært at ændre en kultur, som er meget stolt, næsten selvfed. Michael Valentin vidste, at han skulle skabe noget, der talte til advokaternes stolthed. Derfor lavede han en reklamekampagne, der kørte på store billboards i lufthavnen, så de yngre advokater kunne pege på sig selv, når de kom hjem fra forretningsrejser, og fortælle om, hvor kundeorienterede de var. Når man skal forandre noget, skal man ikke nødvendigvis arbejde internt, men også eksternt. At arbejde på kanten af boksen har også en anden dimension. Mange tænker, at kreativitet handler om at finde på noget nyt, men de fleste kreative kombinerer det eksisterende på nye måder. Går de ud af boksen bliver de hjælpeløse. De bevæger sig på kanten. Som en designer ville sige: Hvis design bliver for radikalt anderledes, er der ingen, der vil købe det. Der skal være en genkendelighed. De kreative er tit ret bundet af traditionen, men på en klog og fornyende måde.”

Nu omtaler du ’de kreative’ som en særlig gruppe. Hvad med resten af os? Hvad skal vi bruge jeres viden til?

”Vi skal ikke alle være lige kreative. Så hænger organisationerne ikke sammen. Der er brug for nogle, der sikrer stabilitet, og nogle, der driver, hvad der bliver sat i gang. Men det er et vigtigt budskab, at vi alle kan blive mere kreative, end vi er, og bedre til at søge nye muligheder, tro på de impulser, vi får, og bedre til at samarbejde. Hvis man måske ikke selv får en masse ideer, kan man samarbejde med nogle, der gør.”

Men alle skal ikke være lige kreative. Hvad med en helt almindelig administrerende djøfer?

”Kreativitet er at forandre noget på betydningsfulde måder. Man har også brug for kreativitet, hvis man vil effektivisere noget. Enhver djøfer skal, hvis en situation er fastlåst, kunne gøre noget andet – mere effektivt eller bæredygtigt. Mange djøfere skal som ledere sørge for at skabe en kreativ kultur. Og som tidligere direktør for Det Kongelige Teater Michael Christiansen formulerer det, handler det om alt andet end at kontrollere. Det handler om at skabe rammer, hvor medarbejderne føler, de kan drive et projekt fremad. Man taler nogle gange om primadonnaledelse. I det begreb ligger, at medarbejdere, der arbejder med kreativitet, skal have en særlig grad af frihed. Men det mener jeg ikke. Alle skal have frihed. Også en rengøringskone. Hun kan lige så vel være den, der finder på en ny løsning til gavn for virksomheden.”

Skal ledere af kreative også være kreative?

”Ja, men vi skal ikke alle sammen være en Lars von Trier. Vi skal se muligheder i en konkret situation. Turde bevæge os i en anden retning, turde tro på noget, til det modsatte er bevist.”

Men hvis alle er kreative, bliver begrebet så ikke udvandet? Det er vel det samme, som at ingen er kreative?

”Jo, det er kritikken. Men man kan spørge, hvorfor nogen skal have patent på et begreb, der betyder at gøre noget nyt og værdifuldt. For ti år siden, da jeg og andre flyttede læringsbegrebet ud af klasseværelset, sagde folk også: ’I udvander det.’ Og ja, det gjorde vi, men det var intentionen. For det er relevant også i de almindelige daglige liv.”

Hvilken rolle har en type som Lars von Trier så?

”Han kan få lov til at være original – en form for ekstrem case, vi kan lære af. Og blive advaret af. For det har omkostninger at være meget kreativ.”

Hvor kreative er danskerne generelt?

”Vi ligger i toppen af innovationsbarometret. Vi har god infrastruktur og er gode til at få viden ud i erhvervslivet. Vi er gode til at samarbejde, er ikke vilde med autoriteter og klarer os godt inden for fx områder som fødevarer og design. Men der er ting, vi kan gøre bedre.”

Hvad fx?

”Inden for den offentlige sektor, eksempelvis, sker der i øjeblikket en centralisering, hvor beslutningerne trækkes væk fra lærere og pædagoger og ind i centraladministrationen. Der kommer længere afstand fra medarbejdere til beslutningstagere, og det er skidt for kreativiteten. Vi skal søge tilbage til rødderne og til vores fritænkning, som den kom til udtryk med andelsbevægelsen eller frigørelsen af pornoen. Vi har fine traditioner, som vi i globaliseringens hellige navn ikke skal køre hen over. Kreativiteten understøttes, hvis medarbejderne har autonomi i jobbet og kommunikerer direkte til ledelsen.”

Hvad er den vigtigste myte at gøre op med omkring kreativitet?

”At kreativitet er baseret på personligt talent, som nogle har og andre ikke. Vores cases viser, at kreativitet består af en stor portion erfaring, oplæring og indføring i en tradition, der gør, at man er i stand til at se, hvad det nye er. Talentskoler bygger på ideer om, at nogle er født med noget, andre ikke har. Men talent skal ses, dyrkes og forstås, før det fører til noget. Det er farligt at tro, det blomstrer af sig selv. I stedet for personligt talent vil jeg hellere tale om drive eller energi.”

Er det så forkert at lave talentskoler eller talentudvikling på en arbejdsplads?

”Nej. Men talentmyten kan være pacificerende. Det vigtigste er at beslutte at ville være kreativ. Det er handlingsbaseret og kræver, at man gør noget andet, end man plejer. Talentbegrebet har ingen handlingsdimension.”

Har du selv et kreativt forbillede?

”Min vejleder Steinar Kvale, der var en norsk psykolog. Han var vildt god til at forudsige trends, og det gjorde han ved at vende ting på hovedet. Når folk talte om lyst til læring, talte han om ulyst til læring. Når andre talte om elevernes interesse i centrum for læring, talte han om mesterlære. Min karriere er inspireret af ham. Jeg beskæftigede mig længe med læring – mesterlære, tradition, imitation, indtil jeg begyndte at beskæftige mig med det umiddelbart stik modsatte, nemlig kreativitet.”