”Jeg har altid været lærenem, og jeg tror, at mit studie har gjort mig endnu bedre til hurtigt at få et overblik over en ny situation. Men dét, der gjorde, at jeg overhovedet kom til første samtale, var nu nok mine studiejobs. Jeg har arbejdet som sælger og salgsinstruktør hos TDC og i de sidste par år som selvstændig salgscoach. Når man så er kommet til samtale, så er det personligheden og ens håndtering af spørgsmålene, der tæller.”