Før finanskrisen var vækst ikke noget, man diskuterede. Om det var, fordi man anså det for at være uinteressant eller som noget, der kom af sig selv, ved jeg ikke. I dag er vækst det første ord, der kommer ud af en politikers mund, uanset om man spørger til højre, venstre eller midt for. Er jeg den eneste, der undrer mig over dette skift? Det er ikke, fordi jeg vil have os tilbage i en forestilling om, at vækst kommer af sig selv. For det gør den ikke. Men jeg synes, at vækst alene er et fattigt mål.