På jobcrashing i Midtvesten

Medejer af Ikast-virksomheden Niki Textiltryk ApS John Thomsen er lige blevet omvendt. For bare 45 minutter og en blind date siden var hans interesse for højtuddannede medarbejdere mildt sagt lunken. ’Sådan én’ skulle vel have på den onde side af 50.000 kroner om måneden, gættede han. Så ellers tak. Niki Textiltryk slikker stadig sårene efter finanskrisen, og siden produktionen sidste år flyttede til Litauen, har John Thomsen kæmpet en daglig kamp for at være to steder på én gang.

Halvanden kop kaffe senere melder han ikke desto mindre klar til på stedet at spidse pennen og skrive kontrakt med Marie Bach Drivsholm, 27 og nyuddannet kandidat i statskundskab og specielt inviteret af djøfbladet til at prøve lykken som jobcrasher. Og hun, der ellers har kæreste, lejlighed og netværk på Frederiksberg, hører pludselig sig selv sige:

”Jeg kunne jo leje et værelse i Herning og dele ugen op … tre dage i København og fire dage herovre.”

Kemien vigtigere end cv’et

Inden Marie Bach Drivsholm og Marianne Rosborg, 31 og ligeledes kandidat i statskundskab, trådte ind ad døren, var John Thomsen aldrig før blevet kontaktet af højtuddannede jobsøgere. Provinsens små og mellemstore vækstvirksomheder har generelt svært ved at lokke akademikere ud af universitetsbyerne. Det kniber også med at holde på dem. To ud af fem virksomheder i Region Midtjylland forlanger derfor, at højtuddannede medarbejdere bor i lokalområdet. Det fremgår af en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), ’AC-arbejdsmarkedet i Region Midtjylland’ – en kortlægning af 1.170 mindre midtjyske virksomheders holdninger til højtuddannet arbejdskraft. 

Knap hver fjerde af de adspurgte virksomheder regner med at opslå akademikerstillinger inden for den nærmeste fremtid, men endnu flere har, som John Thomsen, udefinerede behov. Stillingen som direktørens højre hånd hos Niki Textiltryk ApS har aldrig været slået op. Og bliver det næppe heller. John Thomsen er godt klar over, at højtuddannet arbejdskraft ifølge flere undersøgelser vil kunne booste væksten i en lille virksomhed som hans, men han kender ikke forskel på en cand.polit. og en cand.scient.pol. Han har brug for at få de fine titler oversat til nytteværdi i praksis.

”For mig betyder kemien nok mere end eksamenspapirerne. Det skal jo være en kvalitetsbevidst og ærlig person, der ikke skræmmer kunderne med en masse smarte fremmedord. Men også gerne én, der kan nogle af de ting, jeg ikke selv kan,” sammenfatter han.

John Thomsen er i flere henseender en typisk erhvervsleder fra det midtjyske: Selvlært i kunsten at lede en virksomhed, beskeden, loyal og yderst respekteret i det lokale netværk af hårdtarbejdende iværksættere, han er en del af.

Cv’er interesserer ham ikke en pind. Han bliver helt fjern i blikket, mens Marianne Rosborg opremser de fag, hun har haft på uni.

Hans eneste kommentar til Marie Bach Drivsholms studieerfaring fra Peru og Marianne Rosborgs erhvervspraktik i Europa-Kommissionen lyder tørt:

”Er det ikke meget langt væk?”

Billedsprog forcerer kulturkløft

Til gengæld tændes der levende lys i virksomhedslederens øjne, da Marianne Rosborg fortæller om sine kontakter i de baltiske lande, sit kendskab til EU’s støtteordninger og da hun foreslår ham at kommunikere Niki Textiltryks værdisæt ud på hjemmesiden.

Pludselig kan han godt se, hvor fint hun ville passe ind.

Helt solgt bliver han dog først, da Marie Bach Drivsholm behændigt griber en bemærkning i luften og beskriver sine kvalifikationer helt konkret:

Han siger: ”Jeg er ikke særlig struktureret. Ofte har jeg fat i det samme stykke papir 15 gange, før jeg får det ekspederet …”

Og hun svarer: ”Struktur, det er lige mig. Jeg synes, vi skal få organiseret kundekontakterne på pc’en, men også fysisk på en tavle i kontoret, så vi altid kan se, hvilke kunder der har været kontaktet hvornår. Det er min erfaring, at sådan en tavle skaber et rigtig godt overblik.”

Bingo!

Lige præcis sådan skal den ged barberes, pointerer AC-repræsentant i Hernings lokale beskæftigelsesråd samt medlem af styregruppen bag SFI-rapporten Per Gorm Nielsen, der har fået lov til at være med på en lytter. Nu kan han næsten ikke få armene ned.

”Det her bekræfter for mig, hvad vi på det teoretiske plan vidste i forvejen. Vi skal bare have arbejdsgivere og højtuddannede til at finde hinanden på tværs af vaner og vidt forskellig kultur. Jeg kan varmt anbefale flere højtuddannede at komme forbi og sige goddag, for her i regionen kommunikerer man generelt hellere mundtligt end skriftligt. En mand som John Thomsen har et enormt netværk. Hvis han ikke selv kan bruge en sympatisk ansøger, lader han et ord gå videre, og så er der måske en anden, der kan,” siger han.

Marie og Marianne har efterfølgende fået job i henholdsvis København og Bruxelles.

Gode råd til jobsøgning i provinsen

De bedste råd til akademikere på jobcrashing i provinsens små og mellemstore vækstvirksomheder fra AC-repræsentant og tidligere erhvervschef i Aulum Per Gorm Nielsen:

Vis interesse for lokalområdet

En glimrende åbningsreplik, hvis du gerne vil inviteres indenfor til en snak, kunne være: ”Jeg er interesseret i et job i jeres område og vil gerne vide mere om det lokale erhvervsliv.” Generelt er folk herude meget imødekommende, men også stolte. Husk, at fra vores del af landet er der lige langt til København og London. Mange herovre vil klart foretrække London og forstår ikke, nogle kan synes, at Herning er ’langt væk’.

Vær konkret og improviser 

Man kan ikke forholde sig til, at en person har fået 12 i erhvervsøkonomi, hvis man aldrig selv har læst det fag, så fortæl din potentielle arbejdsgiver, hvilke helt konkrete problemer du vil kunne løse i virksomhedens hverdag, og hvordan du har tænkt dig at gøre. Vær indstillet på at gøre det uforberedt og med øjenkontakt … at I skal mødes og snakke praktisk og uformelt. Små og mellemstore virksomheders hjemmesider er sjældent særlig oplysende. Undgå lange enetaler om dig selv og dine formelle kvalifikationer.

Skab tillid og tryghed