Djøf mener

Djøferne bliver hjulpet meget lidt af det ordinære arbejdsmarkedssystem. De bliver mødt af bestandige krav og kontroller, som er formet af en lovgivning uden tillid til den enkelte. Djøferne bliver parkeret på aktiveringskurser foran en pc i mange timer og skal skrive CV’er og ansøgninger dag efter dag. Og de kommer i praktik eller offentlige løntilskudsjob, som sjældent fører til rigtige job, som arbejdsmarkedet er nu.  Samtidig er arbejdsløshedsunderstøttelsen helt ude trit med udgifterne – i hvert fald for en djøfer, der er blevet afskediget fra et arbejde. Alt dette arbejder Djøf på at ændre.

Det er dumt at lade nogle af landets bedst uddannede gå ledige. Det er smerteligt og nedbrydende for den enkelte. Det er penge ud ad vinduet for samfundsøkonomien. Og det bremser landets vækstmuligheder.

Derfor har Djøf længe haft flere job allerøverst på den politiske dagsorden. Djøf har lavet forslag, der både skaber nye job og styrker landets konkurrenceevne. Djøf har været i clinch med ministre og borgmestre og hevet i alle de tråde, vi har adgang til i råd, nævn og udvalg. Og Djøf har tit talt med store bogstaver i medierne.

Mere end to års pres har i dette forår fornuftigvis ført til nye akademikerinitiativer på landsplan og i Københavns kommune. Hertil kommer en kampagne rettet mod 17 såkaldte ”yderkommuner”. Regeringen har fx afsat i alt 42 mio. kr. til kampagner rettet mod små og mellemstore virksomheder, erhvervsrettet kompetenceudvikling og flere såkaldte videnpilotjob. Københavns Kommune, der sammen med Frederiksberg kommune har op mod halvdelen af alle ledige djøfere i landet, har taget sagen i egen hånd og netop afsat i alt 33 mio. kr. til nye akademikerinitiativer i 2011 og 2012. Århus kommune er på vej med lignende tiltag.