Konfiskering af pas, uoverskuelig gæld, kontrakter, der ændrer sig fra afrejse til ankomst, afhængighed af én arbejdsgiver, barske arbejdsforhold, forbud mod fagforeninger og umenneskelige boligforhold. Det er virkeligheden for mange tusinde migrantarbejdere, der hvert år rejser til Dubai efter et job i byggebranchen, som de troede skulle være vejen til et bedre liv.