CBS-studerende fik betonopfindelse på markedet

05-04-2011
5 min.

Opfindelsen af en ny type beton var sandsynligvis blevet i skuffen uden tre unge CBS-studerendes forretningsforståelse og iværksætterdrive. Ifølge en ekspert er det netop samarbejdet på tværs af discipliner, der skaber samfundsværdi.

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det er et spørgsmål, som eksperterne har svært ved at spå om. Hvor mange havde for eksempel forudset Pandoras smykkeeventyr?

”Det er samarbejdet mellem disciplinerne, der skaber væksten. Det nytter ikke noget at tænke, at teknologien sælger sig selv, det er der ingen økonomi eller samfundsværdi i. Der findes masser af teknologier, men de kommer ikke ud på markedet, fordi mange slipper teknologien, når først den er opfundet. Her kan djøferne gøre en forskel, fordi de kan lede, organisere og prissætte, og fordi de har et indblik i, hvordan markederne fungerer.”

Sådan lyder et bud fra Mette Mønsted, som er lektor og ph.d. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Hun mener, at alle med klassiske djøf-uddannelser har gode muligheder for at bidrage til, at de gode ideer overlever på et kommercielt plan.

Et lovende samarbejde

Iværksættervirksomheden Abeo A/S er ifølge Mette Mønsted et godt eksempel på et lovende samarbejde mellem tekniske eksperter og forretningsfolk. Professor Kristian Hertz fra DTU har opfundet en ny måde at kombinere let og stærk beton, der giver lettere betonkonstruktioner, og som derfor skåner miljøet for tonsvis af CO2. En potentielt vigtig opfindelse, som et trekløver bestående af opfinderens søn og to andre CBS-studerende fik færten af.

”Vi kontaktede DTU, fordi der ikke rigtig skete noget forretningsmæssigt med opfindelsen, og kom med et oplæg, som var relativt simpelt sat op. Det eneste formål med virksomheden skulle være at kommercialisere produktet, og det syntes ledelsen var en god løsning,” fortæller en af Abeos stiftere, den 23-årige administrerende direktør Mads Løntoft, som læser International Business på CBS.

Sammen med sine to medstuderende, Peter Hertz (22) og Alexander Sonne Wulff (21), undersøgte Mads Løntoft branchen og fik rejst kapital fra Skandinaviens største venturefond, Seed Capital, og så var Abeo A/S en realitet, delvist ejet af DTU, Seed Capital, de tre studerende og opfinderen Kristian Hertz.

”Det første halve år er gået med at produktudvikle. Det var meget vigtigt at komme fra det konceptuelle niveau til et produkt, der kan anvendes i virkeligheden,” forklarer Mads Løntoft, som kalder samarbejdet med den tekniske ekspert for en interessant konstellation.

”Vi har fået muligheden for at få en forståelse for det tekniske, og teknikerne er blevet tvunget til at forklare det, så lægmand kan forstå det. Og det er en fordel i forhold til at kommunikere med kunder og andre folk i branchen.”

Forretningsmæssige huller

En af opgaverne for den unge direktør og hans partnere har været at udfylde de forretningsmæssige huller.

”Det skal hænge sammen økonomisk. Produktet skal produceres teknisk optimalt, men hvis det ikke hænger sammen økonomisk, når man ikke langt. Det er et godt eksempel på, at opfinderen oftest ikke kan løfte den forretningsmæssige opgave,” siger Mads Løntoft og bliver suppleret af Mette Mønsted.

”De tekniske eksperter har brug for nogle med andre kompetencer for at komme ud over rampen. På CBS har vi netop indledt et samarbejde med DTU og Københavns Universitet, og også Harvard Business School samarbejder med ingeniører,” siger hun og sender rosende ord i retning af de unge iværksættere.

”De er meget dynamiske og ved, hvor de kan finde den relevante viden. Det var op til dem, om ideen skulle blive i skuffen, eller om opfindelsen skulle realiseres. Nu er de gået fra teknisk til forretningsmæssig ide, er blevet etableret som virksomhed og har vundet priser,” forklarer Mette Mønsted med henvisning til den pris inden for grøn teknologi, som Abeo vandt i efteråret 2010 i Silicon Valley i Californien.

Skab dit eget job

Ifølge Mette Mønsted er det især det flerdisciplinære samarbejde og det entreprenante drive, hvor andre kan lære af ’betondrengene’, som Abeo-trekløveret bliver kaldt.

”Oftest starter man ikke med den succesrige ide. Ved at samarbejde med andre fag lærer man, hvordan andre arbejder, man får branchekendskab og en praksis omkring entrepreneurship gennem projekter. Og så bliver man det, som med et engelsk udtryk hedder employable – de bliver nemmere at ansætte,” forklarer Mette Mønsted og uddyber:

”Mange virksomheder har brug for medarbejdere, der har lært at omsætte deres teoretiske viden til værdi. Det gælder også eksisterende virksomheder, for man kan ikke længere sidde på sin bagdel og vente på ansættelse. Man skal skabe sit eget job, også i de etablerede organisationer.”



Abeo er nu så langt, at de – i samarbejde med blandt andre den anerkendte danske arkitekt Bjarke Ingels og rådgivningsgiganten Grontmij | Carl Bro – er i gang med at projektere demonstrationsbyggerier. 

”Det er afgørende at have referenceprojekter for at vise, at det fungerer i praksis. Og så kan vi sælge videre i Danmark, og derefter har vi ambitioner om udlandet. Vi har patenter i en række lande i hele verden, men det er oplagt at ekspandere i nærmarkederne Sverige, Tyskland og Holland,” fortæller Mads Løntoft, som dog også håber at få tid til at færdiggøre sin uddannelse.

”Det er planen, at vi skal tage en overbygning i Financial Strategic Management. Men det afhænger selvfølgelig af, om firmaet eksploderer,” siger han.

Stigende iværksætterinteresse

Mette Mønsted tager den generelle puls på iværksætterånden i djøf-segmentet.

”Vi mærker, at der er en stigende interesse for entrepreneurship, men det er stadig kun en mindre del på cirka fem procent af vores studerende, der vælger det som et valgfrit fag. 20 procent ville være fint. Det er ikke alle, der skal gøre det, men alle skal være opmærksomme på det. Der er mange muligheder for at skabe projekter. Hvis man gør noget, så sker der noget, og den holdning skal vi have ud til alle,” siger hun og konkluderer:

”Også økonomer og jurister, som ellers traditionelt har haft andre typer jobs i det offentlige, og eksempelvis sociologer har mulighederne, fordi de har kompetencer til at lede og fordele. Det er et nyt perspektiv på ledelse at kunne skabe projekter på tværs af organisationer og kunne se og åbne muligheder. Det er tåbeligt, at man ikke bruger det noget mere.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.