”Det, der sker i DJBFA, tror jeg, er unikt i kulturbranchen: At en bestyrelse, som egentlig er født ud af græsrodsbevægelsen, lader sig og sin organisation professionalisere. Nu er de på vej ud af de alenlange gentagne diskussioner; den tid, de sparer, kan de bruge til noget andet. De kan bruge deres kunstneriske integritet på kulturpolitisk strategi. Til kunstens bedste. På den måde håber jeg, at min uddannelse i organisation, strategi og ledelse bruges til at frisætte kunsten.”