Keynes stadig med i toppen

Den afdøde britiske økonom John Maynard Keynes er ikke ganske afskrevet. Heller ikke selvom især europæiske lande på det seneste ignorerede hans teori om statslig stimulering af efterspørgslen i en tid med krise.

Således indtager Keynes en andenplads på en rangliste over, hvilke økonomer der skønnes at have haft størst indflydelse i verden i det seneste årti. Listen offentliggøres af det britiske nyhedsmagasin The Economist. Bladet har rådført sig med et panel, der består af mere end 50 fremtrædende økonomer.

The Economists liste toppes af Ben Bernanke, chefen for den amerikanske centralbank, The Fed, hvilket næppe overrasker. Bernanke tiltrådte først den 1. februar 2006 og har dermed kun haft halvdelen af et tiår til at gøre sin indflydelse gældende. Men han stod i spidsen for pengepolitikken i dollarens hjemland, mens USA og resten af verden blev rystet af finanskrisen.

Ben Bernanke foretog i øvrigt en Keynes-lignende manøvre i november i fjor, da han og bankens bestyrelse besluttede at lade seddelpressen rulle og opkøbe amerikanske statsobligationer for 600 milliarder dollars (3.310 milliarder kroner).

Tre amerikanske økonomer deles om tredjepladsen, nemlig Nobelpristageren Paul Krugman, afdøde Hyman Minsky og Jeffrey Sachs. Krugman er keynesianer, Minsky var postkeynesianer, mens Sachs af kritikere stemples som nyliberal på grund af sin rolle som rådgiver for en række regeringer, der gennemgik barske økonomiske omstruktureringer.

Behov for mere regulering

The Economist har også taget initiativ til en særskilt liste, der er udarbejdet på basis af svar fra det samme panel af økonomer. Her var spørgsmålet: Hvilken økonom har de vigtigste ideer til tiden efter den internationale finanskrise, der begyndte sidst i 2007?

Panelet af fagfæller udpeger den indiskfødte Raghuram Rajan fra University of Chicago som den største teoretiker. Rajan har en fortid som cheføkonom i Den Internationale Valutafond og et bijob som særlig rådgiver for den indiske premierminister. Han blev omstridt, da han i 2005 advarede om, at der blev løbet unødvendige risici i finanssektoren, og det kunne udløse en katastrofe. Han påpegede senere, at voksende social ulighed fik regeringer til at øge kreditmulighederne, hvilket bidrog til krisen. Han opfordrer til en skrappere regulering af finanssektoren, så der ikke opstår så voldsomme udsving mellem henholdsvis op- og nedgangstider.

Rajans senest bog, ’Fault Lines’, handler om, som undertitlen siger, hvordan skjulte brud stadig truer verdensøkonomien. Det britiske dagblad Financial Times udråbte den til årets businessbog i 2010.

Robert Schiller fra Yale University og Kenneth Rogoff fra Harvard University deles om andenpladsen. Robert Schiller er ophavsmand til udtrykket irrationelt overmod om udviklingen af bobler i aktiekurserne på børsen. Han mener, at økonomer bør medtage dyriske instinkter i viften af forklaringer, når de skal analysere økonomiske forløb.

Kenneth Rogoff har placeret finanskrisen i det lange historiske perspektiv, og han udgav i oktober 2009 sammen med Carmen Reinhart bogen ’This Time is Different: Eight Centuries of Financial Folly’.

Fjerdepladsen er også til deling – her mellem Barry Eichengreen, University of California, Berkeley, og Nouriel Roubini, New York University.

Eichengreen har blandt andet bidraget til teorier om fastlåsning af valutaer til enten guld eller andre valutaer, mens Roubini kom med en spådom om finanskrisen, inden den brød ud, hvilket har sikret ham betydelig indflydelse – også i æraen efter krisen. Dr. Doom bliver han kaldt.