Først Wikileaks, nu Unileaks

22-03-2011
1 min.

Tilsyneladende er det ikke kun diplomatiet, der skal frygte at få deres arbejdsmetoder og bramfri personbeskrivelser afsløret. Et nyt website kaldet Unileaks har således sat som mål at afsløre universitetsverdenens mørkeste hemmeligheder. I skrivende stund er det dog så som så med afsløringerne, der indtil videre begrænser sig til et par åbne breve til et australsk og et britisk universitet. Ifølge Unileaks’ stiftere vil der dog snart komme mere kød på afsløringerne. Problemet er imidlertid, at det tager lang tid at tjekke gyldigheden af de mange hemmeligheder, som Unileaks får tilsendt. Tilsyneladende ligger der dog også en politisk agenda bag Unileaks, der ifølge stifterne blandt andet er startet for at kaste mere lys over den neoliberale omstrukturering af universitetssektoren.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.