De skal hver især redegøre for to fejl, de har begået i løbet af det forgangne år. Ikke for at undskylde dem, men for at få udbetalt deres fulde bonus. Det indgår nemlig i hver enkelt leders resultatlønskontrakt, at han eller hun er forpligtet til at begå mindst to fejl ’af strategisk og taktisk karakter’ om året – og desuden på kvalificeret vis modsige direktionen, når lejlighed byder sig.