Djøf bør løfte sig op over den nyttesløse fordelingsdiskussion, hvor vi diskuterer om vi kan dele kagen mere præcist, og ikke hvordan kagen skal vokse. Mens vi i Danmark spilder tiden på at diskutere, om vi skal være på efterløn og pension i 18 eller 21 år, vælter vi ned af rangstigen over verdens rigeste lande. Illusionen om, at Danmark er blandt de rigeste nationer lever i bedste velgående, mens vi er strøget ud af top ti og er blevet overhalet af lande som Island og Irland. Andre lande ved godt, at rigdom ikke er et nulsumsspil. Hvis en person bliver rigere (eller bedre uddannet), og en anden dermed bliver relativt fattigere, er det nærmest en katastrofe i Danmark. Andre steder i verden ses det som en mulighed for at løfte hele samfundet.