På efterløn af nød

08-02-2011
1 min.

Det var ikke Per Kristian Jansens eget ønske, da han gik på efterløn. Han fik det, han kalder et vink med en vognstang af sin arbejdsgiver.

Da Per Kristian Jansen var yngre, var han fast besluttet på, at han ville gå på pension den dag, han fyldte 60. Men da først han nåede op i 50’erne, skød han pensionsalderen længere og længere ud i fremtiden. Han kunne godt lide at arbejde og havde mange arbejdsår i sig endnu, mente han.

Men sådan skulle det ikke gå. I 2009 – som 62-årig - var Per Kristian Jansen udsat for en stor ulykke, hvor han fik hjertestop og dermed kom til at mangle ilt til hjernen.

Efter længere tids genoptræning, måtte han erkende, at hans koncentrationsevne ikke var, hvad den havde været. Hvad han havde sværere ved at erkende var, at hans arbejdsevne ikke var, hvad den havde været. Men det kunne hans arbejdsgiver til gengæld fortælle ham. Per Kristian Jansen fik et vink med en vognstang af sin arbejdsgiver, han måtte bøje sig, og sammen med Djøf indgik han en fratrædelsesaftale.

På grund af ulykken er han i dag på efterløn, så der er nogenlunde ro omkring økonomien.

”Det er ikke katastrofalt, men heller ikke sjovt,”, siger Per Kristian Jansen.



Og tiden kan han sagtens få til at gå. Han er gået ind i frivilligt arbejde, og han nyder at have tid til at læse avisen.

”Men en gang imellem dukker det op i mig, at hvis der var frit valg på alle hylder, så ville jeg fortsat gerne være med der, hvor det sker – der, hvor alle de vigtige beslutninger bliver truffet, og ikke bare beslutte, om vi skal tage i sommerhus eller ej. Jeg ville helt klart gerne arbejde, hvis det kunne lade sig gøre,” siger Per Kristian Jansen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.