Offentlige topchefer på lånt tid

Hvor de offentlige topchefer før 1950 i gennemsnit sad næsten 20 år i den samme stilling, så sidder de i dag under ti år på den samme post. Udviklingen har været mest drastisk for styrelsescheferne, der før 1950 i snit sad 19 år på toppen, i 1970’erne sad 13 år på posten og i dag blot holder seks år. For departementscheferne er den gennemsnitlige ansættelsestid faldet fra 17 år før 1950 til ti år i 1970’erne og otte år siden 1990.

Professor Jørgen Grønnegaard Christensen mener, at der er tale om en meget voldsom udvikling. 

”Det er helt tydeligt, at de offentlige topchefer i langt højere grad end tidligere er ansat på lånt tid,” siger han.

Verden har ændret sig

Når de offentlige lederes tid på toppen er faldet så voldsomt, skyldes det blandt andet, at sagsbelastningen og tidspresset ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen er steget voldsomt i de senere år. Det kan betyde, at flere offentlige topchefer trækker stikket før tid.

Samtidig er det dog også vigtigt at skelne mellem departements- og styrelsescheferne. For departementscheferne gælder det, at forholdet til den siddende minister skal være i top. Er den ikke det, så ryger fortroligheden, og det vil ofte føre til, at departementschefen vinker farvel. For styrelsescheferne er situationen en anden, da de ikke har det daglige samspil med ministrene. Når en styrelseschef stopper, handler det derfor ofte om, at de har lavet en fejl eller bliver ’ofret på en sag’, fortæller Jørgen Grønnegaard Christensen.

Ifølge den tidligere departementschef Michael Christiansen, der i dag er bestyrelsesformand i DR, er de offentlige topchefers kortere ansættelsestid i høj grad dog også blot et udtryk for udviklingen i samfundet. 

”Der er en langt større grad af bevægelighed i dag, end der var for 20 eller 30 år siden. Det smitter af både på de offentlige og de private topledere,” siger han.