Magtmobning: Hvorfor bliver det ved?

”Den chef var så grænseoverskridende. Jeg fik perfide mails, og samarbejdspartnere og kolleger blev rakket ned på vores personalemøder. Men man har ingen steder at gå hen med det, når det er en stærk chef, der kan spille spillet i forhold til topledelsen.” Citatet stammer fra ét af de DJØF-medlemmer i en afdeling, der var udsat for mobning fra samme chef.

Hvorfor griber ingen ind?

Men hvordan kan det ske på en velrenommeret arbejdsplads med tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg og det hele og et ellers normalt, anstændigt forhold til både jura og omgangsformer, at Djøf-medarbejdere i én bestemt afdeling over en årrække går ned med stress, løber bort, bliver fyret, lader sig kue og holder tand for tunge af frygt – på grund af én chef?

Hvorfor er der ingen, der siger noget, når mange ved, at der er noget galt? Hvorfor ved tillidsrepræsentanterne det ikke? Hvorfor fik Arbejdstilsynet ikke noget at vide, da de var på et uanmeldt besøg i virksomheden? Hvorfor hører fagforeningen ikke noget? Hvorfor får topledelsen lov til at lade det passere uden at gribe ind?

”I fagsproget vil man kalde et sådant forløb for rovmobing,” siger erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen.

Situationer med rovmobning fra ledere er ofte yderst vanskelige at håndtere.

”Det er svært både at få adgang til at tale med dem, som oplever sig mobbet, og at få gjort klart for virksomhedens ledelse, at der er et problem.”

  Djøfs sekretariat chokeret

I den pågældende afdeling gik der først hul på bylden, da et Djøf-medlem efter kort tids sygemelding med stress fik et brev fra chefen om, at der nu blev indledt en fyringssag. Medlemmet gik til Djøf – og det var i den forbindelse, det gik op for Djøf, at der her var tale om et større problem.

”Umiddelbart viste afdelingens arbejdspladsvurdering intet om et dårligt arbejdsmiljø, men medarbejderne fortalte os efterfølgende, at de var bange for at udfylde den ærligt. De turde ikke mødes med os på arbejdspladsen for at tale om deres situation, så vi inviterede dem herind i samlet flok, også dem i afdelingen, som var medlem af andre forbund, for at give dem et frit rum at tale sammen i,” fortæller chefkonsulent i Djøf, Lydia Langgaard Djurhuus.

”Beretningerne var meget værre, end vi havde forestillet os. Vi blev faktisk chokerede,” siger hun.

Den pågældende chef er i dag ikke længere leder for afdelingen.

Advarselslamper

Eva Gemzøe Mikkelsen vil ikke udtale sig om konkrete sager, men siger:

”Der er altid nogle advarselstegn. Hvis de bliver ignoreret af lederkollegerne, får den mobbende leder frit spil. Ofte sker der først noget, når virksomheden oplever tydelige negative konsekvenser.”

Læs mere om magtmobning i djøfblad nr. 4, 2011.